
Sikandar Siddique (Frie Grønne) er blandt de lokalpolitikere, der oplever den største andel af sproglige angreb i sit kommentarspor. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den hårde tone fylder i lokalpolitikeres kommentarspor
En ny analyse fra Gravercentret viser hvilke lokalpolitikere, der har den største andel af sproglige angreb på deres Facebook-opslag.
Udgivet: 24/10/2025
Gravercentret har sat sig for at undersøge den hårde tone på Facebook under KV25.
Derfor har man iværksat en løbende analyse af facebooksider tilhørende kandidater til kommunalvalget, hvor man ved hjælp af AI dagligt analyserer i alt 2697 politikersider fra alle landets kommuner for sproglige angreb.
Den seneste måned har Gravercentret identificeret 12.631 kommentarer som sproglige angreb, hvilket svarer til 7,5 procent af alle kommentarerne. I alt har man analyseret 168.832 kommentarer på 2126 lokalpolitikeres Facebook-sider landet over.
Hvad er et sprogligt angreb?
Gravercentret definerer i deres analyse et sprogligt angreb som “stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer rettet mod personer eller grupper”.
Analysen medregner ikke kritik rettet mod situationer, tiltag, idéer og argumenter som sproglige angreb - ej heller hård, men saglig kritik, faktuel uenighed eller politisk kritik.
Sproglige angreb deles op i to grupper:
Hadefulde angreb, der er baseret på beskyttede karakteristika
Race/etnicitet, hudfarve, nationalitet
Religion og tro
Seksuel orientering, køn og kønsidentitet
Socialklasse og social status
Politisk orientering
Alder, handicap og seriøse sygdomme
Anstødelige angreb, der ikke er baseret på beskyttede karakteristika
Nedsættende/krænkende ord rettet mod personer
Dehumaniserende sprog
Upassende opfordringer
Truende sprog eller ønsker om skade
Stigmatisering eller delegitimering
Kilde: Gravercentret
Ser man på analysen, er det dog vigtigt at skelne mellem personer, der kan være vært for et kommentarspor, hvor der bliver skrevet mange sproglige angreb rettet mod andre grupper eller enkeltpersoner - eller såkaldte "tastaturkrigere" - og personer, der modtager mange angreb rettet mod dem selv eller grupper, som de repræsenterer.
Ifølge Gravercentret omfatter sidstnævnte ofte kvindelige politikere og politikere med minoritetsetnisk baggrund.
"Så måtte jeg jo bare stikke piben ind"
Niels Peder Ravn, der sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for De Konservative, er den lokalpolitiker, der ifølge Gravercentrets analyse har haft den hårdeste tone i sit kommentarspor den seneste måned.
Ud fra 1376 kommentarer på 18 opslag udgør 28,5 procent af kommentarerne sproglige angreb - det er omkring 280 procent over landsgennemsnittet, skriver Gravercentret.
"Jeg synes, vi har pligt til som politikere at sætte ild i debatten. Og med det mener jeg ikke, at vi skal slås eller skændes, vi skal være høflige og behandle folk respektfuldt. Men jeg synes, det er vores pligt at sørge for, at folk også kommer til at interessere sig for ting, som de måske ikke normalt ville interessere sig for," siger han til NB-Kommune.
Niels Peder Ravn ved, at han har kastet sig ind i den værdipolitiske debat - om blandt andet Gaza og antisemitisme - som vækker stærke følelser i både ham selv og andre. Det gælder blandt andet emner som Gaza og antisemitisme, fortæller han.
Hans opslag er ofte båret af en eller anden form for indignation, som også vækker noget i andre mennesker - og det kan så både være vrede rettet mod ham eller mod det opslaget handler om. Men selv om bølgerne går højt, moderer Niels Peder Ravn ikke sine opslag eller sletter kommentarer.
"Jeg er ikke glad for at blive kaldt nazist eller racist. Men jeg vil sige, at folk skal virkelig, virkelig, virkelig gå over grænsen, før det påvirker mig. Men jeg sletter ikke, fordi jeg ved jo godt, at jeg vækker de følelser i folk. Og det er jeg jo selv ude om, kan man sige. Hvis ikke jeg kunne lide det, så måtte jeg jo bare stikke piben ind," siger han.
Selv om han selv kalder sig "en tastaturkriger", håber han dog ikke, at han bliver personlig, lyder det.
"Det er i hvert fald ikke noget, jeg vil. Men jeg vil meget gerne sætte tingene på spidsen, fordi det tror jeg er der, vi får de rigtig gode debatter," siger Niels Peder Ravn.
Ødelægger den demokratiske samtale
På andenpladsen i Gravercentrets analyse finder man Sikandar Siddique, der er tidligere folketingsmedlem og kandidat til Borgerrepræsentationen i København for partiet Frie Grønne.
Han har en andel af sproglige angreb på 21 procent den seneste måned.
Sikandar Siddique er ikke overrasket over sin andenplads, da han dagligt "en tsunami af racistisk affald, had og trusler", lyder det. Han er dog mest trist over, hvad den hårde tone gør for den politiske samtale.
"Der er rigtig mange minoriteter - særligt minoritetskvinder - der fortæller mig, at de ikke vil stille sig frem, selv om de har stor lyst til at være aktiv i politik, når de ser, det had jeg har modtaget," siger han og tilføjer:
"Så det er ødelæggende for særligt minoriteters deltagelse i demokratiet og ødelæggende for den demokratiske samtale."
Et af hans Facebook-opslag med 34 procent sproglige angreb er desuden det opslag, der har flest sproglige angreb, når man ser på alle kommunalpolitikernes Facebooksider, skriver Gravercentret.
Opslaget, der har 773 kommentarer heraf er 263 identificeret som sproglige angreb indleder som følgende: "Vil DF bekæmpe racisme? Nej. Selvfølgelig vil de ikke det. Det ville jo være selvdestruktivt."
Selv tænker Sikandar Siddique meget over, hvordan han formulerer sig i sine opslag.
"Jeg går ufattelig meget op i aldrig at gå efter personen, men bolden. Der kan være noget satire og noget sjov engang imellem. For eksempel når DF er super racistiske i deres opslag, så kan jeg gå ind og lave en satirisk, sjov kommentar, men du oplever ikke mig sende verbalt affald afsted mod nogen. Det forsøger jeg i hvert fald at gøre rigtig, rigtig meget ud af. Det er altid partiet, og det er altid holdningen. Det er aldrig personen," siger han.
Han ønsker at både andre meningsdannere, journalister og privatpersoner også tænkte over, hvad de opildner til.
TOP 5: Lokalpolitikere med den hårdeste tone i kommentarsporet den seneste måned
1. Niels Peder Ravn (K), Københavns Kommune
Andelen af sproglige angreb er på 28,5 procent.
Den seneste måned har han fået 1376 kommentarer på 18 opslag - heraf vurderes 392 kommentarer som sproglige angreb.
Han sidder i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og genopstiller ved KV25.
2. Sikandar Siddique (Frie Grønne), Københavns Kommune
Andelen af sproglige angreb er på 21 procent.
Den seneste måned har han fået 13.541 kommentarer på 57 opslag - heraf vurderes 2849 kommentarer som sproglige angreb.
Han er leder af partiet Frie Grønne og tidligere folketingsmedlem samt stiller op ved KV25.
3. Esat Senturk (RV), Høje-Taastrup Kommune
Andelen af sproglige angreb er på 19,8 procent.
Den seneste måned har han fået 1134 kommentarer på 21 opslag - heraf vurderes 224 kommentarer som sproglige angreb.
Han er byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune og genopstiller ved KV25.
4. Jan E. Jørgensen (V), Frederiksberg Kommune
Andelen af sproglige angreb er på 17,6 procent.
Den seneste måned har han fået 1655 kommentarer på 20 opslag - heraf vurderes 291 kommentarer som sproglige angreb.
Han er byrådsmedlem i Frederiksberg Kommune og genopstiller ved KV25.
5. Bjørn Jensen (K), Syddjurs Kommune
Andelen af sproglige angreb er på 15,1 procent.
Den seneste måned har han fået 232 kommentarer på 21 opslag - heraf vurderes 35 kommentarer som sproglige angreb.
Han er byrådsmedlem i Syddjurs Kommune og genopstiller ved KV25.
Sådan har Gravercentret gjort
Gravercentret har sammen med analysebureauet Analyse & Tal udviklet et onlineværktøj til at undersøge den hårde tone i lokalpolitikernes kommentarspor. Du kan tilgå det her.
Gravercentret har søgt efter Facebooksider for alle godt 9000 kandidater til kommunalvalget 2025 ved hjælp af Facebooks egen søgefunktion og derefter tjekket at side og kandidat passer sammen.
Det er kun kandidaternes offentlige Facebooksider, der bliver brugt - ikke kandidaternes personlige Facebookprofiler.
Med brug af kunstig intelligens indsamler Gravercentret opslag og kommentarer fra Facebooksiderne dagligt, og analyserer dem for sproglige angreb.
I analysen medtager kun politikere med mindst 100 kommentarer når tidsintervallet er én uge, 200 kommentarer når tidsintervallet er 30 dage og 500 kommentarer når tidsintervallet er 90 dage. Dette gøres for at undgå situationer hvor en politikers vurderede hårdhed kan ændres meget af en fejlklassificering af en enkelt kommentar - og altså tage højde for at modellen også kan tage fejl, lyder det.
Kilde: Gravercentret.
Sidst opdateret: 24/10/2025 - 12:46
Temaer: KV25













































