- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skole og uddannelse ligger øverst på borgernes dagsorden

Vi har ikke brugt nok penge på skolerne, er den enslydende forklaring fra de to kommuner, hvor allerflest borgere - nemlig 58 procent - synes det er den vigtigste opgave for politikerne at løse. Se hvor mange borgere i din kommune, der mener det samme.

Udgivet: 22/10/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Thit Bording

Journalist

Del artiklen:

Når borgerne er optaget af skole og uddannelse, skyldes det ifølge Klaus Flæng, der er formand for Børne- og Familieudvalget i Holstebro Kommune samt borgmesterkandidat for Socialdemokratiet, at folkeskolen i kommunen i mange år har været lavt finansieret.

Klaus Flæng (S) er formand for Børne- og Familieudvalget i Holstebro.

Foto: Ole Mortensen

"I bund og grund er problemet, at vi ikke har brugt mange penge på folkeskolen. Vi har et højt karaktergennemsnit og høj trivsel, når man kigger på landsgennemsnittet. Når man leverer så godt, så er der nogle partier, der mener, at det taler for ikke at bruge flere penge, mens andre partier synes, vi godt kunne finde flere penge til det, da der stadig er problemer med fravær og basis for at øge trivslen. Så det er det, vi arbejder på, og det er også derfor, at det fylder noget i valgkampen. Det er der slet ikke i tvivl om," siger han til NB-Kommune.

I en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Constructive Institute har 45 procent af de afklarede respondenter på landsplan valgt skole og uddannelse, som et af de tre vigtigste områder, lokalpolitikerne skal tage sig af.

Holstebro Kommune ligger i toppen med hele 58 procent af de adspurgte respondenter i kommunerne, der mener skole og uddannelse er blandt de vigtigste dagsordener, hvilket er markant over landsgennemsnittet.

Udover en underfinansiering af skolerne har en længere debat om fordeling af økonomiske midler mellem almen- og specialområdet også fyldt i Holstebro, lyder det.

"Laver vi om i fordeling, så er der nogen, der bliver glade, og nogen, der bliver mindre glade. Sådan er det hver gang, man prøver noget nyt af. Men det har vi gjort på lige fod med mange andre kommuner, som også arbejder med det i øjeblikket," siger Klaus Flæng.

En kedelig bundplacering

I Vejen er borgerne lige så optaget af skole og uddannelse som i Holstebro. Også her har 58 procent i Epinions meningsmåling peget på området som ét af de tre vigtigste opgaver for politikerne at tage sig af.

Elin Winther (S), næstformand i Udvalget for skoler og børn i Vejen Kommune, forstår udmærket godt, hvorfor det forholder sig sådan.

Elin Winther (S) er næstformand for Udvalget for skoler og børn i Vejen.

Foto: Vejen Kommune

”Vi indtog en kedelig bundplads som den kommune, der bruger færrest penge på skolen. Og det har jo selvfølgelig været en øjenåbner for nogle. Os, der har siddet i skole-børneudvalget, har forsøgt i nogle år at sige, at vi er nødt til at investere, fordi vi bruger for få penge på vores skoler, men da vi indtog den her førsteplads, så blev det tydeligt for alle.”

Elin Winther, der selv er skolelærer, fortæller, at det er en fælles dagsorden mellem borgere og hele byrådet, at der bliver investeret mere i skolerne. Det gælder især om at få flere voksne i skolerne og faglokaler.   

”Altså der er ikke nogen, der har stillet sig op på ølkassen og sagt, at vi synes ikke, at vi behøver at investere mere i skolen. Så er det jo blevet en fælles dagsorden om, at vi skal have løftet de midler, som man har at drive skole for," siger hun.

Værd at vide om Epinions meningsmålinger for hver af kommunerne og regionerne

Et tilfældigt og repræsentativt udsnit af voksne danskerne er blevet inviteret til at svare i perioden 4. september til 13. oktober via Digital Post. Mere end 100.000 borgere har svaret.

Epinions meningsmålinger stilles til rådighed for alle medier, politikere og borgere. Du kan finde den på Constructive Institutes hjemmeside her.

Resultaterne skal læses med opmærksomhed på, at en meget stor andel af vælgerne stadig ikke har taget stilling til lokalpolitiske spørgsmål og er uafklarede om deres partivalg.

På tværs af kommunerne svarer cirka halvdelen af vælgerne, at de vil stemme, men endnu ikke ved på hvem. Det er en meget stor gruppe. Når ca. 50 procent af respondenterne er uafklarede, betyder det, at partiernes aktuelle opbakning kan ændre sig markant frem mod valget, og tallene skal tolkes med stor forsigtighed. Særligt ved kommunalvalg gælder det, at mange vælgere venter med at beslutte sig, til de har set kandidaterne og de lokale temaer.

Der er statistisk usikkerhed omkring resultaterne. Selvom der for hvert lokalvalg er omkring 1.000 besvarelser, er det mange steder kun omkring halvdelen, der peger på et partivalg. Jo større statistisk usikkerhed, jo større interval vil det enkelte partis opbakning ligge indenfor. For alle resultater i målingen angives denne usikkerhed.

Det er bemærkelsesværdigt, at omkring 95 procent af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de forventer at stemme, når valgdeltagelsen ved de seneste kommunal- og regionsrådsvalg har ligget på omkring 70 procent. Det er dog et velkendt fænomen, at vælgere overvurderer deres sandsynlighed for at stemme, blandt andet fordi det opleves som socialt ønskværdigt at sige, at man deltager. Det bør således læses som et udtryk for høj stemmemotivation – ikke som en prognose for den endelige valgdeltagelse.

Fik du læst?

Her er de vigtigste lokalpolitiske emner for borgerne

Sidst opdateret: 23/10/2025 - 11:18

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]