
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmarks længst siddende nuværende borgmester vil i Folketinget
Udgivet: 06/10/2025
Erik Flyvholm har været borgmester i Lemvig Kommune siden 2007, men genopstiller ikke ved kommunalvalget.
Til gengæld stiller han op til Folketinget i kredsen ved Lemvig og Struer og efterfølger transportminister Thomas Danielsen (V), der har skiftet kreds til Holstebro.
"Jeg har sagt ja, fordi nogen har været så venlig at spørge mig, om ikke det var min tur til tage en runde i den manege", siger han til TV Midtvest.
Erik Flyvholms kandidatur bliver først bekræftet på et opstillingsmøde den 23. oktober, skriver DR.
Forinden var han borgmester i den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune. Her blev han borgmester i januar 2002. Han har dermed været borgmester i næsten 24 år, og det gør ham til Danmarks længst siddende nuværende borgmester - sammen med Mogens Christen Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune.
Titlen som den længst siddende borgmester nogensinde tilhører Kjeld Rasmussen fra Socialdemokratiet, der var borgmester i Brøndby i 39 år mellem 1966 og 2005.
/ritzau/
Sidst opdateret: 06/10/2025 - 11:33
Temaer: KV25













































