I dag og i morgen danner København ramme om en EU-konference om boligkrisen i Europas hovedstæder, hvor det er blevet svært for mange mennesker at finde en bolig, der er til at betale.

"Boligmarkedet er flere steder i EU hårdt presset – det gælder også i København, og jeg er alvorligt bekymret for, at det skubber helt almindelige københavnere ud af vores by. Derfor er jeg også glad for, at beslutningstagere og fagfolk fra hele EU mødes i netop København for at drøfte, hvordan vi skaffer flere boliger, der er til at betale," siger overborgmester Lars Weiss (S) i en pressemeddelelse.

Københavnerpolitikerne står i kø for at komme med boligforslag i valgkampen.

SF vil investere 10 milliarder kroner i 10.000 billigere boliger. Enhedslisten vil sætte loft over huslejen, bygge flere almene boliger og genindføre "den spekulationsfri andelsbolig". De Konservative vil omdanne almene lejeboliger til ejerboliger og gennem et større udbud gøre de private boliger mindre konjunkturfølsomme og modvirke, at priserne presses op. De Radikale foreslår 10.000 ekstra boliger, højere bebyggelsesprocent og nye kollegier, og Alternativet vil stoppe prisstigningerne ved blandt andet at frikøbe boliger.

”Det er ikke et seriøst forsøg på at lave boligpolitik. Det er jo bare slag i luften. Boligpolitik er et meget vigtigt politikområde, og det har i perioder spillet en central rolle i udviklingen af velfærdsstaten, men det er komplekst,” siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter som er en del af Realdania, og fortsætter:

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, der er en del af Realdania.

Foto: Pressefoto

"Det er en fuldstændig legitim diskussion. Man har den i mange lande, men det har ikke været seriøst her i København. Det virker mere som gensidige politiske drillerier, når Enhedslisten vil overtage ejendomme og lave loft for husleje, og når De Konservative vil sælge de almene boliger."

Kan lokalpolitikerne lige så godt skyde en hvid pil efter ambitionen om billigere boliger? Kan de lige så godt opgive?

”Ja, hvis de ikke er i stand til at præstere bedre end det, de har leveret nu, så kan de lige så godt lade være med at prøve. Der skal jo et seriøst tiltag til, der er gennemtænkt og ikke bare er rystet ud af ærmet i sidste øjeblik. Det, vi har set nu, det er jo præget af panik. Det er ikke en seriøs måde at håndtere en problemstilling på, hvor indsatsen kommer til at koste milliarder af kroner, og hvor Danmark tidligere har brugt enorme beløb, og hvor vi har haft brede politiske forlig i Folketinget,” siger han.

Den almene model kan udbygges

Curt Liliegreen henviser til Kanslergadeforliget fra 1933 og Boligforliget af 1966 som nogle af de samfundsbærende forlig og fortæller, at den danske boligmodel er en model, man beundrer i andre lande.

"Det, vi kan gøre, er at udnytte de eksisterende kanaler, vi har i dag, der over årtier har vist sig at være velfungerende. Det almene boligbyggeri er en skalérbar model. Selvom den har udfordringer, så kan vi bruge den, fordi vi kan ekspandere den. Altså i København har vi jo 20 procent almene boliger, og det er i sig selv er en kæmpe bedrift."

Ifølge Curt Liliegreen skal den almene model udbygges, og kravet om, at nybyggeri skal have 25 procent almene boliger, skal effektueres. Det kan politikerne i København gøre noget ved og gå ind og gennemtvinge, forklarer han.

Derudover skal rammebeløbet for det almene byggeri - hvad byggeriet må koste per kvadratmeter - sættes op, fordi det ifølge Curt Liliegreen de facto medfører et byggestop - selvom det er en kortsigtet løsning:

"Det en meget midlertidig løsning, for hvis du sætter rammebeløbet op, så vil du også komme til at sætte huslejen op, og det holder ikke på sigt. Så derfor er der behov for at gentænke hele den model, der organiserer det her byggeri og finansierer det. Der skal ny lovgivning til. Det er jo også derfor, at jeg griner af det, der kommet frem fra SF og Enhedslisten og De Konservative. Man kan ikke kan diskutere kommunale problemer, der involverer national lovgivning uden at inddrage andre kommuner i det".

Landkommunerne har store boligproblemer

Det er ikke Københavns Kommune, men landkommunerne der har de store boligproblemer, påpeger Curt Liliegreen.

"Men dem gider ingen høre på. Vi har jo en københavner-bias i dækningen af det her, og hele landet følger også med i den valgkamp, der er i København," siger han og uddyber:

"Det er landkommunerne, der har store boligproblemer, som har at gøre med den store omstilling væk fra landbrugssamfundet over til det moderne informationssamfund med urbanisering. Vi har tomme boliger stående i de her landkommuner. Ganske mange faktisk. Priserne går ned, og folk bliver stavnsbundet i deres huse, og der er en aldrende befolkning, hvor boligmassen ikke tilgodeser de behov, de har. De kommuner har et efterslæb omkring egnede boliger og har ikke fået investeret nok i plejehjem og almene plejeboliger".

Curt Liliegreen understreger, at det er en opgave for landspolitikerne og ikke lokalpolitikerne:

"Der mangler overblik i det her, og så går det jo ikke, at københavnerpolitikere skal begynde at tale om Langeland, Lemvig og Ærø, Skive og Varde, for det er en national udfordring og derfor en opgave for landspolitikerne."