Der er store problemer med at indføre og håndhæve bopælspligt i de danske ø-kommuner.

Derfor er seks kommuner - Læsø, Samsø, Ærø, Langeland, Fanø og Bornholm - gået i gang med at skrive en fælles henvendelse til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) for at råbe op om de udfordringer kommunerne oplever - og forhåbentlig styrke kommunernes værktøjer til at håndhæve bopælspligten.

Det er kommunaldirektør i Fanø Kommune Søren Abildtrup, der på vegne af kommunerne er ved at lægge sidste hånd på henvendelsen.

“Det er et lille opråb, som vi håber kan bringe opmærksomhed på de forskellige udfordringer, ø-kommunerne oplever med bopælspligten. Nogle kommuner vil gerne ikke håndhæve den, for at få flere beboere til øerne, mens det for andre er nødvendigt på grund af stigende affolkning," siger han til NB-Kommune.

Bornholm, der normalt ikke anses som en ø-kommune, er også med i henvendelsen, da bopælspligten ifølge Søren Abildtrup længe har udfordret kommunen, hvilket giver Bornholm gode erfaringer, som ø-kommunerne kan lære af.

Udover de seks kommuner er Landdistrikternes Fællesråd også inde over henvendelsen til boligministeren.

"Det bliver jo sådan noget dyneløfteri"

På Ærø er udfordringen langt fra ny, lyder det fra borgmester Peter Hansted (S).

Der er ikke indført bopælspligt i kommunen, dog prøver man i stedet at håndhæve kravet om helårsbeboelse gennem lokalplanerne.

Senest blev der indført en lokalplan, der betyder, at man i en kort periode på et halvt år har mulighed for at søge flexboligtilladelse, hvis man ikke har en bevist fritidsbolig - ellers skal huset beboes, fortæller Peter Hansted.

"Der er mange problemer i det her. Vi ser en begyndende udtømning af fastboende i nogle af vores byer. Det betyder, at husene står mørke. Vi vil gerne have en levende by og folk, der bruger vores forretninger og restaurationer. Det gør turister også, men vi er meget opmærksomme på, at vi også fremadrettet skal have skatteindtægter og borgere, der har børn i institutioner og skoler. Og vi får ingen skatteindtægter af fritidshusejere," siger han til NB-Kommune.

I den gamle del af Ærøskøbing er der for eksempel udstedt et antal rettigheder til fritidsbolig, mens alle øvrige boliger skal beboes - eller det er i hvert fald tanken, lyder det.

"Vi har haft en del bøvl gennem årene, men der har været politisk flertal for at fortsætte linjen," siger Peter Hansted og tilføjer:

"Vi prøver konkret at stramme op på lokalplanerne. Problemet er jo så håndhævelsen, som også sætter mange parter i nogle ubehagelige situationer. Vi har jo ikke noget ønske om at gå ind og rode i skraldespandene ved vores borgere eller feriehusejere. Det bliver jo sådan noget dyneløfteri, og det er vi ikke vilde med, men det kan jo blive konsekvensen af det."

Solidarisk opbakning fra Læsø

På Læsø har man ikke udfordringer med at håndhæve bopælspligten, fordi man "i grove træk ikke har bopælspligt", lyder det fra borgmester på Læsø Tobias Birch Johansen (V).

"Vi ville ønske, at vi var nødt til at regulere, hvem der kunne bo hvor, men det er vi desværre ikke," siger han til NB-Kommune.

I ø-kommunesamarbejdet, hvor fælles udfordringer drøftes, har bopælspligten været oppe at vende, fortæller borgmesteren på Læsø.

"Vi kan jo så bare konstatere, at vi er sådan lidt differentieret udfordret, fordi nogen vil jo gerne bruge bopælspligten til at regulere byområder og holde fritidsbeboere væk, så de kan skabe nogle boligforhold til nogen, der gerne vil være i byen hele året. Og andre vil egentlig gerne have den fjernet, bare for at få nogen ind i området. Så det er jo meget forskelligt," siger Tobias Birch Johansen.

Alligevel bakker Læsø op om at få nogle bedre værktøjer.

"Det vil mest gavne de andre kommuner, hvis der kommer noget, men vi bakker op om det, fordi det er relevant at få nogle bedre rammer på området," siger Tobias Birch Johansen.

Ø-kommunerne har løbende været i dialog med landdistriktsminister Morten Dahlin (V).

Ifølge Tobias Birch Johansen var ministeren heller ikke afvisende over for at hjælpe ø-kommunerne ved det sidste møde med ministeren for tre uger siden.

"Der er jo ikke nogen, der ønsker, at vi ikke har de handlemuligheder, vi skal have. Men det er jo en del af noget større," siger han.

Forventning om lange udsigter

Senest har man i Samsø Kommune forsøgt at indføre bopælspligt i Tranebjerg, men det har vist sig at være nærmest umuligt at håndhæve, fortæller borgmester på Samsø Marcel Meijer (S) til TV 2 Østjylland.

"Én ting er, hvordan man indfører bopælspligten, men noget andet, vi også har kigget rigtig meget på, er, hvordan man kan håndhæve den. Der viser det sig, at det faktisk kan være rigtig svært," siger han til mediet.

På Samsø har forvaltningen undersøgt mulighederne for at indføre bopælspligt gennem en tema-lokalplan for Tranebjerg, der stiller krav om helårsbeboelse.

Men der er flere smuthuller i håndhævningen - herunder at fritids- og ferieboliger ved indførelsen vil fortsætte med at være dét, selv efter et ejerskifte, samt at tema-lokalplanen ikke medfører handlepligt, så boliger kan fortsat stå tomme.

Til TV 2 Østjylland fortæller borgmester på Samsø Marcel Meijer, at der skal ny lovgivning til på området.

Det kunne Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen godt se som en mulighed.

"Hvis der bliver lavet rigtigt, så kunne det godt være. Der skal jo altid en lov bag enhver type myndighed, men jeg tror i hvert fald, at nogle tydelige handlemuligheder kunne hjælpe os. Men om det skal ændres i loven, må vi lade folketinget om," siger han.

Spørger man Peter Hansted på Ærø, er der dog lange udsigter til en løsning på udfordringerne.

"Det er lidt min forventning. For vi har allerede bøvlet med det i mange år. Vi har henvendt os flere gange med forskellige problemstillinger, men det er noget kompliceret noget," siger han.