- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ansatte i Randers Kommune skal efteruddannes efter kritisk undersøgelse

Teknik- og miljøforvaltningen skal styrkes efter Nordic Waste-sagen.

Udgivet: 05/09/2025

Del artiklen:

Borgmesteren i Randers, Torben Hansen (S), vil styrke teknik- og miljøforvaltningen i kommunen på baggrund af en kritisk advokatundersøgelse om Nordic Waste-sagen, der blev fremlagt mandag.

Det skal blandt andet ske gennem efteruddannelse for at løfte medarbejdernes kompetencer.

Det siger borgmesteren til Ritzau, efter at advokatundersøgelsen blev drøftet ved et temamøde for byrådsmedlemmer i Randers torsdag aften.

"Vi har haft en god drøftelse, hvor jeg har fremlagt forskellige forslag til handlinger. Det er blandt andet at styrke vores teknik- og miljøafdeling, der har ansvaret for tilsyn."

Mandag fremlagde advokat og uvildig undersøger Henrik Græsdal en advokatundersøgelse, hvor Randers Kommune fik kritik for sit tilsyn med jordrensningsvirksomheden Nordic Waste op til et enormt jordskred 19. december 2023.

Torben Hansen har nu haft mulighed for at læse den 666 sider lange rapport, og kritikken er taget til efterretning, siger han.

Den socialdemokratiske borgmester kunne mandag ikke afvise, at kritikken ville få personalemæssige konsekvenser. Netop det spørgsmål blev også drøftet ved temamødet, fortæller han.

Torben Hansen vil fremlægge sine forslag ved et byrådsmøde i enten september eller oktober, siger han.

Det næste ordinære byrådsmøde er 22. september.

/ritzau/ AØM

Sidst opdateret: 29/10/2025 - 14:45

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]