- Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Her er årets landsby

Udgivet: 28/08/2025

Del artiklen:

Landsbyen Sennels i Thisted Kommune er blevet kåret til Årets Landsby 2025.

Det skriver Landdistrikternes Fællesråd, der sammen med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit står bag prisen, i en pressemeddelelse.

Til årets prisuddeling var temaet "Fællesskab for Fremtiden" og dommerkomitéen ledte derfor efter landsbyer, "der med sammenhold og engagement formår at ruste sig til fremtiden", lyder det.

Her gjorde den lille landsby i Thy ifølge komitéformand Helene Simoni Thorup sig særligt bemærket.

"Sennels har gennem borgerdrevne investeringer, en visionær udviklingsstrategi og et levende foreningsliv skabt et stærkt landsbyfællesskab. Folkeskolen var lukningstruet, men i årenes løb har man næsten fordoblet antallet af elever og skolen ligger helt i top i trivselsmålinger. Det er en imponerende turnaround, som har gjort byen populær blandt børnefamilier," siger hun i pressemeddelelsen.

Foruden Sennels, der endte med at løbe med sejren, var også Agerskov og Holbøl blandt finalistlandsbyerne

Vinderen af Årets Landsby får udover æren også en check på 50.000 kroner. Også andenpladsen og tredjepladsen hædres med 25.000 kroner hver.

TB

Fik du læst?

Tre kommuner konkurrerer om at blive årets landsby

Sidst opdateret: 28/08/2025 - 11:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]