Lundeborg i Svendborg Kommune blev årets landsby sidste år.

Lundeborg i Svendborg Kommune blev årets landsby sidste år. - Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Tre kommuner konkurrerer om at blive årets landsby

Udgivet: 25/06/2025

Del artiklen:

De seneste uger har landsbyer ansøgt om at blive Årets Landsby 2025.

Nu har Agerskov i Tønder Kommune, Sennels i Thisted Kommune og Holbøl i Aabenraa Kommune sikret sig plads i finalen og kan se frem til at få besøg af dommerne i slutningen af august.

"Vi har valgt temaet ‘fællesskab for fremtiden’, fordi det at være en del af et fællesskab er helt afgørende for os som mennesker, uanset alder og livssituation. Skal vi løse nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor, så kræver det netop, at vi står sammen, og dét er landsbyerne ofte rigtig gode til", siger formand for komitéen Helene Simoni Thorup i en pressemeddelelse.

Vinderen får 50.000 kroner, mens 2. og 3. pladsen hver får 25.000 kroner.

I år uddeles prisen for 29. gang. Den uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.

Dommerkomitéen består af komitéformand Helene Simoni Thorup, næstformand i komitéen og i Forenet Kredit Preben Sunke, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd Gunnar Landtved, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd Lone Kastberg, og formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark Steen Kjær Nielsen.

SA

Sidst opdateret: 25/06/2025 - 11:38

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]