Overborgmesterkandidat Line Barfod (EL) retter i et offentligt Facebook-opslag et hårdt politisk angreb mod sin socialdemokratiske modstander Pernille Rosenkrantz-Theil og positionerer sig selv i debatten om konflikten i Gaza.

"København fortjener en overborgmester der står på den rigtige side af historien," skriver hun.

Det handler om Pernille Rosenkrantz-Theils tid i Folketinget, hvor hun ifølge Barfod ikke har brugt sin position til at hjælpe palæstinenserne.

"I Københavns Kommune har vi for flere år siden besluttet, at vi ikke vil investere i firmaer, der har tråde til Israels besættelse og vi vil ikke købe varer der stammer fra de ulovlige bosættelser. Det er hvad vi kan gøre indenfor den lovgivning der gælder for kommuner," skriver hun og fortsætter:

"Når man sidder i Folketinget har man helt andre muligheder. Derfor kan jeg ikke forstå, at Pernille Rosenkrantz-Theil har siddet i Folketinget og brugt sin magtfulde position til at stemme imod alt, hvad der kunne hjælpe palæstinenserne."

Hun opremser i opslaget hvad hun mener, er decideret pro-Israelsk politik.

"For bare et år siden har Pernille Rosenkrantz-Theil siddet ved sin plads i Folketingssalen og stemt imod:

• At arbejde for en våbenhvile

• At anerkende Palæstina

• At stoppe våbenhandlen med Israel

• At efterleve den internationale domstols afgørelse

• At overhovedet undersøge mulighederne for økonomiske sanktioner imod Israel"

Line Barfod går benhårdt efter et magtskifte på rådhuset. Umiddelbart går hun efter et rent rødt flertal udenom Socialdemokratiet, men hun har også meldt ud, at en aftale efter valget også kan inkludere borgerlige partier, hvis det er nødvendigt.

Enhedslisten er det største parti i København, og ved sidste valg fik partiet 15 mandater ud af 55, hvor Socialdemokratiet kun fik 10 mandater. Line Barfod er for nuværende teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Det er ikke lykkedes NB-Kommune at få en kommentar fra overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil inden deadline.

S-borgmester melder sig også på banen

Konflikten i Gaza er dermed rykket direkte ind i kommunalvalgkampen - og selvom kommunerne ikke har indflydelse på den udenrigspolitiske dagsorden, ytrer en række kommunalpolitikere sig om situationen.

Anders Winnerskjold (S) er blandt dem som tager bladet fra munden.

"Jeg har i flere måneder overvejet at skrive om konflikten i Gaza. En helt ubærlig konflikt, som har varet generationer (...) Jeg har holdt mig tilbage, velvidende at det herhjemme er regeringen, der fører udenrigspolitikken. Betyder det, at jeg ikke har holdninger, og at jeg ikke er berørt? Selvfølgelig ikke. Jeg synes på alle tænkelige måder, at situationen er forfærdelig og dybt kritisabel," skriver han i et opslag på Facebook.

"Det bør kunne lade sig gøre BÅDE at støtte det jødiske folk og SAMTIDIG være dybt forfærdet over de uhyggeligheder, som udspiller sig i Gaza lige nu," skriver han.

Opslaget får rosende kommentarer fra flere, men samtidig kommenterer flere, at hans opslag er en del af valgkampen.

I weekenden gik Odense-borgester Peter Rahbæk Juel (S) hårdt til den og skærpede tonen om angrebene i Gaza, og kaldte det, "hvad der ligner folkemord."

Det gjorde han velvidende at partiformanden og statsminister Mette Frederiksen ikke mener, at det er en politisk opgave at definere, om der er tale om folkedrab i Gaza.

Kan påvirke valget

Som NB-Kommune har beskrevet, kan emner som situationen i Gaza potentielt påvirke, hvor vælgerne sætter deres kryds.

"Alt kan være en joker i en kommunalvalgkamp. Det er det forfærdelige og det smukke på samme tid," siger professor i statskundskab på SDU og forsker i kommunalvalg, Ulrik Kjær, til NB-Kommune.

Det kan for eksempel påvirke nogle vælgere, at byrådet i Odense i aftes nedstemte, at man skal have en 'Palæstinas Plads'.

"Nogle vælgere vil sige, om det ikke bare er et skilt nede på en plads. Her vil andre sige, "jamen det her, det er jo værdipolitik i tiende potens", og der vil vælgeren kunne se, hvem de bryder sig om og ikke bryder sig om blandt politikerne, når de ser, hvad de mener her," siger Ulrik Kjær.

Selve afgørelsen i Odense handlede om, at man ikke mente, at der er lovhjemmel til at navngive pladsen Palæstinas Plads, men politikerne vil undersøge sagen nærmere, skriver TV2 Fyn.