- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lovforslag: Regeringen vil lempe planloven

Udgivet: 27/08/2025

Del artiklen:

Regeringen og forligskredsen bag planloven vil fjerne myndighedernes vetoret til at bremse turismeprojekter i natur- og kystområder på grund af landskabelige interesser. Det skriver Turistmonitor.

Det sker blandt andet på baggrund af en sag fra Thisted Kommune, hvor man ville omdanne en eksisterende campingplads, Hanstholm Camping, til et helårs naturresort med overnatningskapacitet på hotel, konference- og messehal og restaurant placeret i naturen.

Projektet, som hedder Thy Seaside Resort, fik i november sidste år som det eneste projekt en reservation i stedet for et klart ja eller nej, da den politiske aftalekreds bag planloven udstedte ni forsøgstilladelser til turismeprojekter langs de danske kyster i områder, der normalt er låst af lovgivningen.

Nu er det afklaret, at projektet i Hanstholm får afslag. Minister for by, land, kirke og turisme Morten Dahlin (V) til oplyser til mediet, at det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har bremset projektet i Hanstholm.

»Vi har politisk kigget hinanden i øjnene i forligskredsen bag planloven, og vi har taget en beslutning om, at så laver vi loven om. For vi ønsker, at vi fremover kan sige ja til sådan et projekt som det her i Thy,« forklarer ministeren og uddyber, at det skal være muligt at lave forsøgsprojekter, hvor man fremadrettet skal kunne holde de landskabelige værdier op mod de andre samfundsinteresser, som forsøgsprojekterne indeholder.

Lovforslaget vil blive fremlagt i kommende folketingsår, hvor lovændringen også forventes vedtaget.

»At vi ændrer loven, betyder ikke, at vi går på kompromis med naturbeskyttelse, for turismeudviklingen skal foregå i respekt for dyr og sårbare naturområder. Det er ikke sådan, at vi fremover kan sige ja til alting, men der er bare nogle særlige tilfælde, hvor et afslag ikke er retfærdigt,« slår Morten Dahlin fast.

RMN

Sidst opdateret: 27/08/2025 - 10:47

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]