Gratis institutionspladser i Københavns Kommune skal finansieres af effektiviseringer i kommunens administration.

Sådan lød det i sidste uge, da kandidat til overborgmesterposten, Pernille Rosenkrantz Theil (S) foreslog at gøre det billigere for børnefamilier at bo i hovedstaden.

Det har fået debatten om kommunernes administrationsudgifter til at bluse op.

Og der kan da også være noget at hente, viser beregninger, som chefredaktør på NB-Økonomi, Arne Ullum, har lavet.

Samlede administrationsudgifter er gennemsnitlige - men udgifter til akademikere slår alle andre

Københavns Kommunes samlede administrationsudgifter ligger marginalt over landsgennemsnittet.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Når kommunen alligevel placeres højt i den seneste benchmarking af administrationsudgifter fra Social- og Indenrigsministeriets, skyldes det, at især udgifterne til chefer og administrative støttefunktioner er langt højere end i næsten alle andre kommuner.

Det ses tydeligt i medarbejdersammensætningen i kommunen. Antallet af akademikere og de samlede lønudgifter til medarbejdergruppen er næsten dobbelt så høje som landsgennemsnittet.

I tabellen nedenfor kan du se, hvordan Københavns administrationsudgifter placerer sig i forhold til landsgennemsnittet og i benchmarkingrapporten.

Klik på fanerne for at skifte mellem de samlede udgifter og udgifter til hhv. støttefunktioner og myndighedspersonale.

Udgifter er højere end forventet

I analysen har Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed ud fra blandt andet socioøkonomiske indikatorer udregnet et forventet niveau for administrationsudgifter.

Her ligger København altså væsentligt højere, end betingelserne for udregningen tilsiger - igen er det de administrative støttefunktioner, som inkluderer den løntunge akademikergruppe, som skiller sig markant ud i forhold til det forventede niveau

Modsat ligger udgifter til myndighedspersonale lavt både i forhold til landsgennemsnit og i forhold til det forventede.

Se udgifterne for alle kommunerne i tabellen.