
- Foto: Middelfart Kommune
Kortet er nøglen til kulturen i Middelfart
Udgivet: 18/08/2025
Hvad har CLAY, Lillebæltstien og Gelsted Marked til fælles?
De er alle en del af Middelfart Kommunes nye kulturkanon - en samling af de steder, begivenheder og fortællinger, der tilsammen skal tegne billedet af kommunen.
En bredt sammensat arbejdsgruppe har i alt valgt 49 elementer ud blandt mere end 300 forslag fra borgere og foreninger over hele kommunen. De kan nu ses på et særligt håndtegnet kort af tegner og heraldiker Stefan Lægaard.
Originalkortet måler 140 x 200 cm og kan opleves i forhallen på Middelfart Rådhus. Mindre kopier af kortet vil blive hængt op på kommunens biblioteker, plejehjem, dagcentre, børnehaver og skoler.
Samtidig kan borgere få mere viden om hvert af de 49 elementer på kulturkanon.middelfart.dk.
SA
Sidst opdateret: 18/08/2025 - 13:48












































