- Foto: Illustration DI

DI inviterer 700 byrådskandidater på tur med valgbus

Udgivet: 18/08/2025

Del artiklen:

Som led i den kommunale valgkamp vil interesseorganisationen Dansk Industri tage byrådskandidater fra 37 kommuner med på besøg på omkring 70 virksomheder for at præsentere erhvervslivets holdninger.

Politikere fra 37 kommuner inviteres med om bord på valgbusser – én i Øst- og én i Vestdanmark - i uge 44 og 45.

Målet er at komme i dialog med politikerne, og temaet for busturen er de unges vej gennem skole, uddannelse og ind på arbejdsmarkedet, skriver DI i en pressemeddelelse, som har en række anbefalinger med til politikerne:  "Skolerne skal gøre eleverne klar til fremtiden ved at styrke undervisningen i dansk og matematik blandt andet ved at sikre efteruddannelse af alle matematiklærere. Samtidig bør alle elever kunne vælge teknologiforståelse som valgfag," lyder det i pressemeddelelsen.  

Derudover ser DI gerne, at skoler og virksomheder arbejder tættere sammen om erhvervspraktik og foreslår, at kommunerne udpeger en erhvervsplaymaker. Flere skal have et fritidsjob, og ungdomsskolerne bør tilbyde praktisk undervisning i blandt andet håndværksfag. 

SA

Sidst opdateret: 18/08/2025 - 09:56

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]