Siden 2018 har udgifterne været stigende på det specialiserede socialområde. Det gør sig også gældende for de nordjyske kommuner, der har et relativt højt udgiftsniveau sammenlignet med resten af landet.

"Baggrunden er jo den enkelte, at udgifterne stiger på det specialiserede socialområde år for år. På landsplan er det på den anden side af en milliard om året. I Nordjylland har vi også vores andel af det. Og fordi vi ikke er den mest velbeslåede landsdel, gør det ondt økonomisk," siger Sundhed- og Velfærdsdirektør i Brønderslev Kommune, Henrik Aarup-Kristensen til NB-Social.

Derfor har der været en politisk og administrativ interesse for at få bedre styr på udgiftsvæksten, hvilket har fået det nordjyske KKR samarbejde til at se mod KKR Sjælland og hente inspiration.

Foruden at være direktør Brønderslev Kommune er Henrik Aarup-Kristensen styregruppeformand for Den Administrative Styregruppe Nordjylland, der har arbejdet med de udvalgte indsatsområder på socialområdet.

På baggrund af det arbejde er kommunerne gået sammen om følgende tre indsatser:

• Et mere forpligtende og tættere samarbejde – der skabes et stærkere fælles ståsted de nordjyske kommuner imellem og til Region Nordjylland
• En skarp visitation – der rettes fokus på, at borgerne visiteres til rette indsats
• En fleksibel tilbudsvifte – der stilles skarpt på at gøre den kommunale- og regionale tilbudsvifte mere agil

Indenfor disse tre indsatsområder skal der i de kommende år igangsættes analyser og træffes beslutninger, så kommunerne i fællesskab kan stå stærkere i arbejdet med at knække udgiftsudviklingen. Ligesom der skal være en årlig afrapportering til KKR.

Samtidig skal der sikres den rette balance mellem økonomiske og socialfaglige hensyn, ligesom der skal sikres indsatser af høj kvalitet under de økonomiske forudsætninger, der er.

"Det overordnede mål er, at borgerne får den indsats, de skal have. Hverken mere eller mindre. Og at vi i den sammenhæng ikke kommer til at betale for meget for indsatserne."

Bruge egne tilbud først

Indsatsen om et mere forpligtende og tættere samarbejder handler blandt andet om, at kommunerne bliver bedre til at anvende egne tilbud først, inden de køber pladser hos andre aktører. Her vurderer Henrik Aarup-Kristensen, at de nordjyske kommuner har et forbedringspotentiale.

Derudover er kommunerne også inspireret af KKR Sjællands forslag om kun at bruge standardkontrakter.

"Hvis vi går sammen og siger, det er det, vi gør, så bliver det sværere for leverandørerne, der vil bruge deres egne kontrakter," siger han og fortsætter:

"På den måde har vi bedre styr på, hvad det er for en plads, vi køber."

Som så mange andre kommuner er det særligt udgifterne til de særligt dyre enkeltsager, der er stigende for kommunen. Derfor er KKR Nordjylland i gang med at undersøge deres dyre enkeltsager og i den forbindelse sikre sig, at kommunerne får, hvad de betaler for.

Derudover vil kommunerne også holde et vågent øje med, hvilke målgrupper der er i vækst med henblik på at vurdere, om der er behov for, kommunerne går sammen og formulere et tilbud til den målgruppe.

Ved at samarbejde om at lave et specialiseret tilbud, vil kommunerne formentlig kunne gøre det billigere, end hvis de skulle finde et tilbud hver for sig., vurderer Henrik Aarup-Kristensen.

Behov for en kulturændring

Henrik Aarup-Kristensen mener også, at der er behov for en kulturændring kommunerne imellem, da det ikke er givet, de forskellige myndigheder tænker ens.

"Vi har brug for, at vores myndigheder så vildt muligt får et mere ens billede på tværs af kommunerne - også ved måden, de arbejder med kultur på. Så vi får et ens billede af, hvad det er, vi får hos hinanden."

Grundlæggende er der i hvert fald behov for, at de nordjyske kommuner gør noget anderledes, så der kan komme bedre styr på udgiftsstigningerne.

"Vi kan ikke se, at der er nogen vej udenom at prøve. Fordi det er svært at blive ved med at holde til at se på udgiftsvæksten, der er på området."