Fra venstre: Sara Jul Sørensen fra Landbrug & Fødevarer, Cathrine Riegels Gudbergsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune (V) og forperson for Den Lokale Trepart Smålandsfarvandet og Jan Woollhead, Danmarks Naturfredningsforening.

Fra venstre: Sara Jul Sørensen fra Landbrug & Fødevarer, Cathrine Riegels Gudbergsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune (V) og forperson for Den Lokale Trepart Smålandsfarvandet og Jan Woollhead, Danmarks Naturfredningsforening. - Foto: Næstved Kommune

Den første lokale trepartsaftale er indgået

Parterne i den lokale grønne trepart omkring Smålandsfarvandet har godkendt en plan for grøn omlægning af landsbrugsjord, som nu sendes videre til principvedtagelse i ti kommuner.

Udgivet: 15/08/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

I går godkendte repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og ti kommuner et katalog med mere end 450 potentielle omlægningsprojekter, der kan forbedre vandmiljøet omkring Syd- og Vestsjælland og Øerne.

I dag har forperson for Den Lokale Trepart Smålandsfarvandet og byrådsmedlem i Næstved Kommune, Cathrine Riegels Gudbergsen (V), travlt med at tale med journalister, der ligesom NB-Kommune vil høre mere om planen, og hvordan parterne er nået til enighed.

"Der har været en gensidig respekt for, at vi har forskellige holdninger, og der har ikke været noget med løftede pegefingre. Det tror jeg er kernen. Så har vi brugt rigtig meget humor, og det ved jeg godt, det måske lyder åndssvagt, men det dér med, at man har et glimt i øjet, når man taler sammen, det gør det også bare nemmere at kommunikere, og så har vi bare fokus på, at vi har fået en bunden opgave," siger hun til NB-Kommune.

Parterne kom hurtigt i gang, fortæller hun.

"Vi kom tidligt i gang i februar, og det har været et intenst forår, hvor vi har presset på for at være klar nu. At vi har en godkendt plan nu, er naturligvis også udtryk for en god samarbejdsånd og en meget åben og konstruktiv dialog hele vejen rundt," siger hun.

Nu bliver lodsejerne inddraget

Repræsentant fra Landbrug og Fødevarer i Den Lokale Trepart Smålandsfarvandet, Sara Jul Sørensen, fremhæver også den gode dialog og kalder planen for "en milepæl".

"Inddragelse af lodsejerne er altafgørende for, at vi kan nå i mål med arbejdet i Den Grønne Trepart. Nu kan vi åbne processen op, og landmændene kan få et oplyst grundlag at forholde sig til og blive en del af indsatsen. Vi ser frem til, at kommunerne kan starte dialogen med de lodsejere, hvis jord er indtegnet som potentielle projekter. Sammen har vi et ansvar for at gøre projekterne til virkelighed", udtaler hun i en pressemeddelelse.

De lodsejere, hvis jord er foreslået som del af et skitseprojekt, vil få besked, inden den lokale treparts omlægningsplan offentliggøres.

Med enighed om planen i Den Lokale Trepart er det nu byrådene i de ti kommuner omkring Smålandsfarvandet, der skal se på planen. Byrådene skal principvedtage planen inden årets udgang. Herefter kan kommunernes arbejde med at undersøge og realisere de mange projektforslag i samarbejde med lodsejerne gå i gang.

FAKTA

Disse ti kommuner er med

De Lokale Treparter er sammensat af to repræsentanter fra de deltagende kommuner heraf mindst 1 politiker, repræsentanter fra den lokale landbrugsorganisation, Danmarks Naturfredningsforening og fra Naturstyrelsen.

Området deles af de 10 kommuner: Slagelse, Sorø, Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland og Næstved.

Den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet dækker et areal på 3.274 km2, som svarer til 327.400 hektar.

Peger på potentialer

I alt mere end 450 skitseprojekter og cirka 100 allerede ansøgte/igangværende omlægningsprojekter er en del af planen for Den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet. Planen opfylder målene for at mindske kvælstof-udledning og viser, hvor det er muligt at gøre lavbundsjorde mere fugtige og på den måde begrænse CO2-udledning.

Trepartens katalog med potentielle omlægningsprojekter overskrider samlet set de mål, der er sat for at mindske kvælstofudledning omkring Smålandsfarvandet. Det skyldes, at der er tale om en potentiale-plan, fordi alle projekter bygger på frivillighed og kompensation.

Som lodsejer er man ikke tvunget til at gå med og omlægge sin jord, selvom den indgår i et skitseprojekt, forklarer trepartens forperson Cathrine Riegels Gudbergsen:

"Vi har været enige om at aflevere en robust og dynamisk omlægningsplan, der kan justeres, når projekter ændrer sig eller falder fra undervejs. Derfor har det været vigtigt for os at tegne alle de velegnede arealer ind som skitseprojekter. På den måde er vi mere sikre på, at vi når i mål – også efter den konkrete dialog med lodsejere og de nærmere tekniske undersøgelser," siger hun.

Sidst opdateret: 19/08/2025 - 11:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]