Beskæftigelse

De kommende måneder bliver en afgørende periode for beskæftigelsesindsatsen. I kommunerne kolliderer implementering, besparelser og nye regelsæt. Det sætter såvel jobcenter-ansatte, som ledige og beslutningstagere under pres. Efter at have været undervejs i flere år landede den politiske aftale om reformen af beskæftigelsesindsatsen lige før påske. Nu er det op til kommunerne at føre den ud i livet.

Mange steder arbejdes der med politiske pejlemærker og modeller, der skal balancere lovkrav, lokale værdier og borgernes behov.

Reformen indebærer massive besparelser, og i nogle kommuner er der tale om over 50 millioner kroner. Mange steder vil det føre til stillingsnedlæggelser, færre samtaler med ledige og nedskalering af indsatser med dokumenteret effekt. Flere kommuner advarer om, at det især vil gå ud over de mest udsatte borgere, og at friheden til at prioritere risikerer at drukne i økonomiske nødvendigheder.

Nye kontanthjælpsregler, som trådte i kraft 1. juli, stiller også krav til kommunerne. Særligt afskaffelsen af §34 om boligstøtte har medført, at en del borgere oplever fald i deres ydelse. Det har skabt travlhed, hvor medarbejdere har afholdt ekstra samtaler med berørte borgere og forsøgt at forebygge sociale konsekvenser. Flere kommuner forventer, at det vil føre til øget behov for støtte og flere komplekse sager.

Sendes regningen videre til socialområdet? Når jobcentrene skærer i indsatser og bemanding, risikerer regningen at lande i kommunernes socialforvaltninger. Flere kommuner melder allerede nu om risiko for øgede udgifter, hvis borgere med komplekse udfordringer ikke længere får den nødvendige støtte i beskæftigelsessystemet.

Efter kommunalvalget i november vil flere kommuner formentlig ændre i deres politiske udvalg. For eksempel ved at samle beskæftigelses- og socialområdet. Det vil være i tråd med reformens mål om at nedbryde silotænkning og styrke tværgående indsats. Valget kan derfor få større betydning for de ledige end tidligere. Politiske hensyn kan udskyde eller ændre timingen for beslutninger, og valget kan blive en lakmustest for, hvordan reformen prioriteres lokalt fra 2026.

Følg med i efteråret på NB-Beskæftigelse.

Socialområdet

Her er øjnene rettet mod regeringen, der har en lang række hængepartier at forholde sig til:

Det er regeringens ambition at lande en aftale om en takstmodel og specialeplan på det specialiserede socialområde.

Regeringen skal indgå en aftale om sin bebudede værdighedsreform, der blev præsenteret i foråret.

Finansieringen af civilsamfundet skal reformeres, hvor regeringen ønsker en helt ny grundmodel.

Slutteligt vil regeringen forenkle reglerne for hjælpemidler på handicapområdet og udarbejde en handlingsplan, der skal sikre flere med handicap i job og uddannelse.

Følg med i efteråret på NB-Social.

Skole og dagtilbud

På skoleområdet er den helt store opgave at få inklusionen til at lykkes. Stigende udgifter til specialområdet betyder færre penge til almenområdet, men hvordan kommer man til at arbejde mere forebyggende end helbredende?

Den politiske aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram er netop trådt i kraft, og den rummer 33 initiativer blandt andet at børn skal tilbydes juniormesterlære og indførsel af "skolelederens timebank", hvor skoledagen er blevet kortere for at frigøre tid til noget andet, men skal det være tolærerordninger, motion og bevægelse, lektiehjælp på skolen eller noget fjerde?

Skolevægring fylder også hos de skole- og dagtilbudschefer, vi har talt med. En ekspertgruppe, som har haft rektor på Københavns Professionshøjskole Anne Vang i spidsen, har udarbejdet en model, der skal få skolerne til at reagere hurtigere, når elever ikke kommer i skole. Vil anbefalingerne til regeringen følges op med en justering af regler på området?

Når det gælder dagtilbuddene, er der fokus på børns deltagelse i fællesskaberne så tæt på almenområdet som muligt, som er en anden måde at sige inklusion på.

På dagtilbudsområdet er der sket lovændringer, der gør, at kommunerne skal kunne forenkle styringen og blandt andet lette kravene for tilsyn. Samtidig påviste en omfattende undersøgelse af kvaliteten i landets børnehaver i forsommeren, at kun én ud af ti børnehavestuer har et godt læringsmiljø, som styrker børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. På resten af stuerne ser det mindre godt ud, og det kan komme til at gå ud over især udsatte børn. Så kommunerne skal altså lave nye tilsynskoncepter med færre formkrav samtidig med, at kvaliteten i pasningen skal løftes.

Følg med i efteråret på NB-Kommune.

Ældre

I går præsenterede “Partnerskabet om det gode ældreliv” fire nye principper for det gode samspil mellem kommuner, pårørende, civilsamfund og private aktører på ældreområdet. De skal sætte gang i en ny form for samarbejde på tværs af ældresektoren, frivillige, pårørende, kommuner og organisationer, og de lyder således:

• Kom hinanden i møde med tillid og respekt for forskellige roller.

• Gør borgere til deltagere og skab løsninger, der afspejler borgernes forskellighed.

• Vær modig og tydelig om roller og ansvar.

• Insister på samspil - og tænk systematisk.

Ældreministeren sagde, at principperne først og fremmest er et redskab til kommunerne, men hvad vil ministeren gøre for, at principperne kommer ud at flyve, og hvad de konkret betyder for kommunerne?

“Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi”, som også blev nedsat i forbindelse med ældrereformen, vil efter sigende præsentere sine anbefalinger i september. De skal blandt andet komme med anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi kan skaleres i ældreplejen, og hvilken lovgivning det kræver. Vil de forholde sig til kommunernes økonomiske muligheder for at investere i velfærdsteknologi?

Og vil de anbefale Folketinget at vedtage en bestemmelse, som gør det klart, at kommunerne kan anvende velfærdsteknologi i forbindelse med støtte efter service- og ældreloven. Det har flere ældredirektører efterlyst, da der i øjeblikket er forvirring i kommunerne om, hvad de må i forhold til databeskyttelsesforordningen.

NB-Ældre er i gang med omfattende analyse, som munder ud i en kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet.

Følg med i efteråret på NB-Ældre.

Forsyning og klima

I oktober træder producentansvaret for emballage i kraft. Det vil føre til lavere affaldsgebyrer for forbrugerne, da ansvaret for emballagen lægges over på virksomhederne og de kollektive ordninger. En debat om kommunernes prissætning af forskellige materialer er under opsejling.

Når det gælder grøn trepart skal kommunalbestyrelserne senest i december principvedtage omlægningsplaner, og kommunerne og de lokale treparter vil de næste måneder få travlt med at udvælge arealer og føre dialog med lodsejere, så de nationale mål for kvælstof og lavbundsjorder kan opfyldes.

Flere partier i Folketinget ønsker at få flere solceller på kommunale tage, og KL og regeringen blev i økonomiaftalen enige om at afdække konsekvenserne ved at fjerne kravet om selskabsudskillelse, der har bremset udviklingen.

Klimatilpasningsplan 2 kan meget vel blive præsenteret inden årsskiftet. Kommuner, forsyningsselskaber, erhvervslivet og forsikringsselskaber efterspørger ny lovgivning og en mere ambitiøs national strategi.

Opfyldelsen af byrådenes klimamål afhænger i mange kommuner af, om der kan etableres CO2-fangst på de lokale affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker. 10 selskaber (heriblandt ni kommunalt ejede) er med i opløbet om statsstøtte for 29 mia. kr. og skal indsende deres bud i december. Men der bliver ikke uddelt penge til alle projekterne.

Følg med i efteråret på NB-Forsyning & Klima.