"Det bliver vi nødt til at finde nye, kreative løsninger på, og i forhold til udenlandsk arbejdskraft ligger der faktisk en mulighed lige for," siger ældreminister Mette Kierkgaard om, hvordan manglen på arbejdskraft i ældreplejen skal løses.

"Det bliver vi nødt til at finde nye, kreative løsninger på, og i forhold til udenlandsk arbejdskraft ligger der faktisk en mulighed lige for," siger ældreminister Mette Kierkgaard om, hvordan manglen på arbejdskraft i ældreplejen skal løses. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ældreminister: Åbn dørene for sygeplejersker i ældreplejen

Kommunerne opfordres til at udnytte den mulighed, som FOA og KL indgik en aftale om sidste år - nemlig at bruge udenlandske sygeplejersker som social- og sundhedshjælpere. Kommunaldirektør efterspørger national plan.

Udgivet: 13/08/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Kommunerne mangler medarbejdere i ældreplejen, og det øgede antal ældre øger behovet for medarbejdere.

Ældreminister Mette Kierkgaard opfordrer kommunerne til at tage nye kreative løsninger i brug:

"Vi står i en alvorlig situation, hvor kommuner og private leverandører har store udfordringer med at finde nok social- og sundhedsmedarbejdere. Det er en tendens, der kun ser ud til at fortsætte over de kommende år. Det bliver vi nødt til at finde nye, kreative løsninger på, og i forhold til udenlandsk arbejdskraft ligger der faktisk en mulighed lige for," udtaler Mette Kierkgaard til NB-Kommune.

Det er allerede muligt for kommunerne at bruge udenlandske sygeplejersker som arbejdskraft i ældreplejen, påpeger hun:

"Med den aftale, som FOA og KL indgik i februar 2024, er det nemlig allerede muligt for udenlandske sygeplejersker, der endnu ikke har opnået dansk autorisation, at arbejde i ældreplejen som social- og sundhedshjælpere på overenskomstmæssige vilkår. Jeg vil gerne opfordre landets kommuner til at tage muligheden i brug og åbne dørene for de mange kvalificerede kandidater, der gerne vil bidrage til en værdig ældrepleje."

Opfordringen fra ældreministeren er en replik til kommunaldirektør i Egedal Kommune, Jonatan Schloss, der i går i NB-Kommune bad hende og Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde om at bruge udenlandske sygeplejersker i ældreplejen nu, hvor der ikke længere er efterspørgsel på dem på sygehusene.

Baggrunden er, at regeringen har fremsat et lovudspil, som eller skal sætte begrænsende kvoter for autorisationsansøgninger fra sygeplejersker og andet sundhedspersonale fra tredjelande som Indien, Bangladesh og Nepal. Det skal efter planen træde i kraft 1. oktober.

Kommunaldirektør: Det kræver en national plan

Kommunaldirektør Jonatan Schloss kender ikke til den dispensationsmulighed, som ministeren beskriver, udtaler han i dag til NB-Kommune og fortsætter:

"Men det siger selv, at vi ikke løser problemet med en manko på 15-25.000 sosu'er ved hjælp af en dispensationsmulighed. Det kræver en national plan for import af udenlandsk arbejdskraft".

Fik du læst?

Kommunaldirektør til ministre: Gør udenlandske sygeplejersker til sosu'er

Sidst opdateret: 13/08/2025 - 11:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]