- Foto: Aalborg Kommune

Ungdomsuddannelser i kommune indfører alkohol-stop

Udgivet: 12/08/2025

Del artiklen:

Ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune er gået sammen om ny fælles rusmiddelpolitik. Det betyder blandt andet helt konkret: nul alkohol til studiestarten og nul alkohol på studieture.

Fester og arrangementer arrangeret af skolerne eller tutorer vil dermed være alkoholfrie til og med 1. oktober for alle elever.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Målet med den nye rusmiddelpolitik er styrke rammerne omkring de unge og give skolerne og unge muligheden for i fælleskab at finde ud af, hvad der skal være i stedet for alkoholen.

Forbuddet gælder også nikotin og andre rusmidler.

”Det er et rigtig godt at opleve, at vores uddannelsesinstitutioner og eleverne selv, gerne vil skabe et sundt læringsmiljø uden nikotin og alkohol. Forældrene spiller også en stor rolle, hvis vi skal have held med at påvirke kulturen i en sundere retning. Så jeg vil meget gerne opfordre alle forældre til at bakke op om de fælles nye retningslinjer,” siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune har understøttet og faciliteret ungdomsuddannelsernes arbejde med at lave den nye rusmiddelpolitik.

Ungdomsuddannelserne samarbejder i øvrigt med Aalborg Kommune om forebyggende undervisning og om et tilbud til elever med et problematisk forbrug af rusmidler og elever, der ønsker hjælp til nikotinstop.

AØM

Sidst opdateret: 12/08/2025 - 11:03

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]