- Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Legepladser i forfald kan give kommuner problemer

Udgivet: 07/08/2025

Del artiklen:

En legeplads skal leve op til gældende standarder. Legepladser skal også løbende kontrolleres, så de til enhver tid lever op til standarderne, og så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader. Reglerne er fastsat i Bygningsreglementet, og der er både krav til redskaber og underlag.

Det betyder også, at man som ejer af en legeplads skal have en såkaldt 'legepladsinspektør' eller hyre en ind udefra, som har været gennem et omfattende kursusprogram for at opnå certificering.

Det er mange ejere af legepladser ikke opmærksomme på - heller ikke kommunerne. Sådan lyder det fra Nordisk Legepladsinstitut i en pressemeddelelse.

Legepladser må altså ikke bare stå og forfalde. Og kommuner kan komme til at stå med et større ansvar, end de måske er klar over.

I 2022 valgte Ringkøbing-Skjern Kommune eksempelvis at granske de juridiske forhold omkring 60 legepladser i kommunen.

Her kom de frem til, at ansvaret for ulykker på legepladser kan ende ved kommunen, selvom legepladsen er privat, hvis der ikke er en formel aftale med grundejerforeningen om ejerskab og forsikring af legeredskaberne.

"Legepladserne tilhører grundejerforeningerne og sogneforeningerne, og de skal derfor sørge for de rigtige tilsyn og forsikringer. Gør de ikke det, og der sker en ulykke, lander ansvaret hos os, og det er ikke et ansvar, vi som kommune kan tage på os," sagde Ole Nyholm Knudsen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget, dengang i en pressemeddelelse fra kommunen.

Det førte til, at flere legepladser blev pillet ned, fordi foreningerne ikke havde råd til de lovpligtige tilsyn.

AØM

Sidst opdateret: 07/08/2025 - 11:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]