"Desværre falder interessen for uddannelsen nu igen, og derfor frygter vi, at der i fremtiden vil mangle socialrådgivere til at tage sig af vores samfunds mest udsatte børn, unge og voksne," siger Marie Vithen, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening

"Desværre falder interessen for uddannelsen nu igen, og derfor frygter vi, at der i fremtiden vil mangle socialrådgivere til at tage sig af vores samfunds mest udsatte børn, unge og voksne," siger Marie Vithen, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening - Foto: PR-Foto Dansk Socialrådgiverforening.

Kommunerne mangler hænder, men færre søger ind på velfærdsuddannelserne

"Desværre falder interessen for uddannelsen nu igen, og derfor frygter vi, at der i fremtiden vil mangle socialrådgivere til at tage sig af vores samfunds mest udsatte børn, unge og voksne," siger Marie Vithen, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.

Udgivet: 06/08/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Selvom kommunerne mangler hænder, søger færre mod velfærdsuddannelserne.

Optaget på socialrådgiveruddannelsen er faldet med 27 procent siden 2021 og med hele 32 procent siden 2015.

I 2025 var der 1.933 ansøgere til socialrådgiverstudiet, mens der var 2.650 ansøgere i 2021 og 2.874 i 2015.

"Vi har længe forsøgt at råbe politikerne op, for ambitionerne om hurtigere hjælp til børn i mistrivsel og mere værdighed for de mest udsatte betyder, at der er brug for flere socialrådgivere. Desværre falder interessen for uddannelsen nu igen, og derfor frygter vi, at der i fremtiden vil mangle socialrådgivere til at tage sig af vores samfunds mest udsatte børn, unge og voksne," siger Marie Vithen, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, i en pressemeddelelse.

Lignende tendensen finder vi ved pædagoguddannelsen, hvor der er optaget 3.612 nye studerende. Det er et fald på en procent sammenlignet med 2024.

Ifølge Socialpædagogernes formand Benny Andersen er 3.612 nye studerende for få til at løse socialområdets fastholdelse- & rekrutteringsudfordring.

"Dagens tal er alvorlige. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi politikerne har taget ansvar for rekrutteringsudfordringen og vedtaget en reform af uddannelsen til socialpædagoger, som skal styrke uddannelsens kvalitet og sikre nok socialpædagoger fremover. Høj faglighed og nok af den er nemlig afgørende for at sikre kvalitet i indsatsen til udsatte og sårbare mennesker, som det hele i sidste ende handler om,” siger Benny Andersen i en pressemeddelelse.

Også Marie Vithen hæfter sig ved uddannelsesreformen, men understreger, at den ikke kan stå alene.

"Socialrådgiverfaget er fantastisk, og vi ved, at socialrådgiverne er glade for deres arbejde og finder det meningsfuldt at hjælpe nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund. Alligevel er der ingen tvivl om, at de pressede arbejdsvilkår skræmmer nogle fra at søge ind. Det er politikerne nødt til at tage seriøst," siger Marie Vithen.

Den pointe bliver bakket op af en VIVE-undersøgelse, der viser, at næsten hver anden offentligt ansatte socialrådgiver har overvejet at skifte job indenfor det seneste år.

Fik du læst?

Markant fald i optagne på velfærdsuddannelser

Sidst opdateret: 06/08/2025 - 12:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]