Mens sommerferien står for døren, træder et markant indgreb i kontanthjælpen i kraft. Fra juli gælder nye regler, der sender tusindvis ned på kontanthjælpens mindstesats og pålægger dem 37 timers arbejdspligt.

Dansk Socialrådgiverforening frygter mere fattigdom og pseudoaktivering. Her advarer forkvinde Signe Færch om alvorlige konsekvenser for de borgere, der rammes af mindstesatsen og arbejdspligten.

"Man kan ikke leve et værdigt liv for 6.789 kroner før skat. Derfor er det utroligt bekymrende, at politikerne sender endnu flere mennesker ned på den laveste sats i stedet for at tage et opgør med den fattigdom, som lave ydelser fastholder folk i."

Hun påpeger desuden, at det ikke bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet. 

"Som socialrådgivere oplever vi, at hvis en borger bekymrer sig om, hvorvidt man kan betale husleje eller elregning, så er det svært at mønstre overskud til at skrive et godt CV eller en veloplagt jobansøgning. Og hvis man i forvejen kæmper med psykisk sygdom eller misbrug, så er lave ydelser endnu en barriere på vejen," siger Signe Færch. 

Bureaukrati i stedet for beskæftigelse

Arbejdspligten indebærer krav om deltagelse i nyttejob, virksomhedspraktik eller samtaler. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening betyder det, at socialrådgivere nu skal bruge tid på at dokumentere transporttid, fremmøde og aktivitet frem for at hjælpe borgerne videre.

Socialrådgiverne har gentagne gange opfordret politikerne til at lytte til praksis og rette op – både da aftalen blev indgået, da lovgivningen kom i høring, og da den blev vedtaget i Folketinget. 

"Det er tankevækkende, at man taler om afbureaukratisering og alligevel indfører nyt bureaukrati, hvor socialrådgiverne risikerer at skulle kontrollere borgernes transporttid, fremmøde og jobsøgning. Det koster tid, der burde bruges på at lave individuelle og helhedsorienterede indsatser for disse borgere." 

"Vi ved fra tidligere erfaringer, at nyttejob sjældent fører til varig beskæftigelse," fastslår Signe Færch.

Hun opfordrer til, at politikerne i stedet skruer op for de indsatser, der virker – og som allerede findes rundt om i kommunerne.

Dans Socialrådgiverforening fremhæver eksempler som Herning og Nyborg, hvor individuelle forløb med opkvalificering, danskundervisning og virksomhedssamarbejde har ført til ordinær ansættelse.

Herning Kommune har haft succes med opkvalificering af ikke-vestlige kvinder til SOSU-faget. Kommunen har ansat kvinderne fra dag ét, og lønnet dem som ufaglærte hjemmehjælpere. Undervejs blev de opkvalificeret fagligt, sprogligt og samfundsmæssigt med henblik på optag på SOSU-uddannelsen. Herefter blev de sikret praktik og efterfølgende ansættelse. 

Nyborg Kommune har et tæt samarbejde mellem jobcentret og de mange hoteller og konferencesteder i byen. Virksomhederne har ansat borgerne i praktikforløb, og jobcenteret sikrede dem uddannelse og kurser i rengøring og hygiejne sideløbende med danskundervisning. Efter en kort periode blev de ansat ordinært med løn; først på få timer, som så stiger over tid. 

"Det er den slags helhedsorienterede indsatser, vi ved virker. Ikke lavere ydelser og arbejdspligt," siger Signe Færch.

Læs mere om det nye kontanthjælpssystem hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.