Autocampere ved Blokhus.

Autocampere ved Blokhus. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommuner mangler løsning for autocampere i hobetal

Udgivet: 03/07/2025

Del artiklen:

Antallet af autocampere i Europa er steget med 5 procent fra 2023 til 2024, så der i alt er 3 millioner indregistrerede autocampere. I Tyskland er antallet fordoblet på 10 år.

Det kan mærkes i Frederikshavn Kommune og navnlig i Skagen, hvor autocamperne fylder i byens villakvarterer og naturområder. Det skriver DR.

"Vi er enormt hårdt prøvet. Det lægger et ekstra pres på os, som er rigtig svært at håndtere," siger formand for teknisk udvalg i Frederikshavn Kommune Gitte Kiilerich til DR.

Som reglerne er nu må autocampere nemlig parkere på lige fod med almindelige personbiler, og de må også gerne overnatte, så længe de ikke camperer ved at sætte markise op.

Sidste år satte ministeren gang i arbejdet med at lave nye regler for autocampere, efter flere kommuner havde efterspurgt det, men de er først klar engang efter sommerferien. Og det betyder altså endnu en sommer med camper-kaos i Skagen.

Også fra KL's side er der fokus på, at der mangler handlemuligheder for at håndtere autocamperne i kommunerne.

I Skagen har Frederikshavn Kommune nu sat skilte op langs en redningsvej, hvor autocamperne ofte holder og risikerer at spærre for redningskøretøjer. De skal minde om, at det ikke er tilladt at campere på stedet – dog må de gerne parkere.

AØM

Sidst opdateret: 03/07/2025 - 11:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]