Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune

Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune - Foto: Pressefoto

Det er akut kritisk at beskytte bornholmernes data

Udgivet: 26/06/2025

Del artiklen:

"Investeringen i beskyttelsen af kommunens netværk er akut kritisk og kan ikke afvente 2026 og budgetforhandlingerne herfor", fremgår det af dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet i dag i Bornholms Regionskommune. Derfor indstiller administrationen til at sikre adgangen til kommunens bygninger og kommunens netværk.

Det skriver TV 2 Bornholm.

Bornholms Regionskommune lavet en analyse af behovet for nødvendige minimumsinvesteringer på baggrund af Styrelsen for Samfundssikkerheds rapport om sikkerhedssituationen i Danmark fra april. I følge analysen er beskyttelsen af kommunens og borgernes mange data er så alvorlig, at sikringen af kommunens datanetværk ikke kan vente på de politiske forhandlinger i forbindelse med en budgettet for 2026.

Derudover foreslås det, at Bornholms Regionskommune investerer i styring af adgangen til udvalgte bygninger - som minimum på rådhusene på Snorrebakken, Ullasvej, i Tejn og i Nexø - ved hjælp af dørlæsere, nye legitimationskort og kortlæsere til blandt andet nøgleskabe, står der i sagsfremstillingen.

Samlet set beløber investeringerne sig til 1.300.000 kroner til fysisk adgangskontrol og yderligere 1.300.000 kroner til sikring af digitale data, og hertil kommer løbende driftsudgifter.

SA

Sidst opdateret: 26/06/2025 - 09:42

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]