Kommunalpolitikerne i København og Aarhus skal den kommende tid tage stilling til, om man vil forbyde fossile køretøjer i en afgrænset del af byerne. I begge byer vil man undtage beboerne for de skærpede reglerne i nulemissionszonerne, der kan blive de første i landet.

Det skriver NB-Forsyning & Klima.

Alle kommuner må udpege én nulemissionszone i "et afgrænset byområde", som ikke indeholde veje, der indgår i det strategiske vejnet.

I Aarhus vil man afvise gæster i diesel- og benzinbiler i hjertet af midtbyen som led i byrådets mobilitetsplan, mens politikerne i København er på vej til at vedtage en nulemissionszone, der afgrænses geografisk til knap 1,6 kvadratkilometer på den indre del af Vesterbro.

De foreslåede nulemissionszoner i henholdsvis København og Aarhus (th.). Det blå areal på indre Vesterbro blev reduceret en smule, da teknik- og miljøudvalget drøftede sagen i mandags. I Aarhus indgår zonen i midtbyen i byrådets mobilitetsplan.

Hos bilejernes interesseorganisation FDM vækker det ikke begejstring, at landets to største kommuner vil tage det nye værktøj i brug for at mindske CO2-udledningen og forbedre luftkvaliteten.

"Nulemissionszoner giver nogle marginale og tvivlsomme fordele, som man skal sætte over for nogle meget håndfaste ulemper, der mærkes af mange mennesker," siger politisk chef i FDM Torben Lund Kudsk til NB-Forsyning & Klima om den københavnske nulemissionszone.

"Meget, meget usikkert"

I mandags godkendte et rødt flertal i Teknik- og Miljøudvalget forvaltningens indstilling om at vælge Vesterbro - med en lille indskrænkning af arealet.

Det skete på baggrund af en foranalyse lavet af Cowi, der har belyst fordele og ulemper ved at udpege forskellige bydele. Det blev udslagsgivende, at CO2-reduktionen (17.400 ton om året) skønnes at være næststørst på Vesterbro, mens omfanget af ekstra kilometer (omvejskørsel), som nulemissionszonerne forårsager for fossile biler, er væsentligt lavere på Vesterbro, end den ville være på Nørrebro.

70 procent af CO2-effekten baseres på en forudsætning om, at oprettelsen af en nulemissionszone vil få 1 procent af alle ejere af fossilbiler i hele Region Hovedstaden til at skifte til elbiler tidligere end ellers.

"Det er en meget, meget usikker antagelse," siger Torben Lund Kudsk fra FDM.

"Gad vide, om ikke flere ladestandere eller den CO2-afgift, man forhandler om på Christiansborg, vil have en større effekt, end at man begrænser muligheden for at køre ind til et område på 1,6 kvadratkilometer. Hele den præmis er lidt søgt i vores optik."

FDM savner beregninger af de samfundsøkonomiske og privatøkonomiske konsekvenser ved forslaget og advarer politikerne på rådhuset mod at "oversælge" de positive sider af en nulemissionszone.

"Det, der får os til at råbe vagt i gevær, er, når vi ser udtalelser fra politikere om, at man nu får et åndehul for luftforurening i byen, uden at de forholder sig til ulemperne, som vil påvirke en masse mennesker," siger Torben Lund Kudsk, som peger på, at luftforureningen er en problematik, der bør løses på nationalt og internationalt plan.

Parkeringspres i nabokommunen

Ud over omvejskørslen vil en nulemissionszone også føre til en mere tilspidset jagt på parkeringspladser i randen omkring zonen. En del af arealet på Vesterbro grænser op til Frederiksberg Kommune, hvor parkeringspladserne nær Vesterbro i forvejen har en belægning på 76-81 procent midt på dagen, og "det vil derfor øge presset på parkering på Frederiksberg," skriver Cowi i foranalysen.

På Københavns Rådhus støttes nulemissionszonen af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale. De fire førstnævnte partier lægger i en protokolbemærkning vægt på CO2-tallene og noterer, "at nulemissionszonen vil medføre 114 million kilometer mindre fossil kørsel fordelt på hele byen, hvilket langt overstiger de 10.400 kilometer omvejskørsel".

Venstre og Konservative ønsker ikke en nulemissionszone. Konservative vil hellere have en tilgang baseret på “gulerod” frem for “pisk”, mens Venstre fremlagde seks argumenter - blandt at beboere uden for zonen vil opleve øget trafik, og at det vil koste kommunen op med 15 million kroner at etablere zonen.

Den foreslåede nulemissionszone i København rummer 31.600 beboere og 30.400 arbejdspladser ifølge Cowis rapport. Forbuddet mod benzin- og dieselkørsel skal efter planen træde i kraft i starten af 2027 for persontrafik og i midten af 2028 for erhvervstrafik.

Lovgrundlaget for nulemissionszonerne trådte i kraft 1. januar 2025, og i maj kom den bekendtgørelse, som fastsætter flere detaljer i det regelsæt, som kommunerne skal følge.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt planerne, skal nulemissionszonen i offentlig høring og i høring hos Miljøstyrelsen, der skal tage stilling til, om Københavns Kommune med afgrænsningen af zonen på Vesterbro lever op til kriterierne i den bekendtgørelse, der blev lanceret i maj.