Færre ældre bliver indlagt - 82 kommuner er bedre til at forebygge

Næsten alle kommuner har formået at mindske antallet af ældre i eget hjem, som indlægges unødigt på sygehusene, viser analyse. Se tallene for din kommune.

Udgivet: 13/06/2025

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Mens ni kommuner skiller sig negativt ud, oplever langt de fleste kommuner at have reduceret antallet af ældre hjemmeboende, som indlægges unødigt. 82 kommuner oplever et fald, mens tallet er status quo for de sidste syv.

Det viser en analyse, som NB-Ældre har lavet på baggrund af tal for forebyggelige sygehusophold fra Sundhedsdatastyrelsen.

Kommunerne kan gennem deres ældrepleje være med til at forebygge, at ældre indlægges med en sygdom, hvor sygehusopholdet kunne være undgået. Få ældre med forebyggelige sygehusophold kan dermed være udtryk for en god ældrepleje.

Det er dog ikke kun kommunerne, som har indflydelse, men også praktiserende læger.

Ligeledes er der forskel på de ældres sundhedstilstand og alderssammensætning i kommunerne, hvilket gør, at nogen kommuner har lettere ved at undgå forebyggelige sygehusophold end andre.

Kommuner med størst fald i indlæggelser

Den største reduktion er sket i Hvidovre Kommune, hvor antallet af hjemmeboende ældre på 65+ år med forebyggelige sygehusophold er faldet med 11 pr. 1.000 ældre fra 2023 til 2024. Fra 64 til 53 pr. 1.000.

Svendborg, Tønder, Dragør, Langeland og Frederiksberg kommuner har alle et fald på 10 pr. 1.000.

På NB-Ældre kan du læse, hvordan Tønder Kommune forsøger at forebygge indlæggelser.

Kommuner med stigning i indlæggelser

I den modsatte ende topper Fanø, hvilket kan skyldes, at små ændringer har stor betydning for tallene, da der ikke bor så mange på øen. Dernæst kommer Assens, Hørsholm, Billund, Vejen og Allerød kommuner, som alle har en stigning fra 2023 til 2024 på tre til fire pr. 1.000. Også Norddjurs, Haderslev og Gentofte har en lille stigning på en til to pr. 1.000. På landsplan er gennemsnittet er fald på fire pr. 1.000.

(Artiklen fortsætter under kortet)

På landsplan var antallet af hjemmeboende ældre med forebyggelige sygehusophold sidste år 42 pr. 1.000 ældre. Det er generelt de jyske kommuner, som klarer sig bedst, som også er bedst til at forebygge sygehusophold, når det gælder plejehjemsbeboere. Se artikel nederst.

De fleste sjællandske kommuner ligger dårligere end gennemsnittet.

Fakta

Sådan har vi gjort

Data er trukket fra Sundhedsdatastyrelsens opgørelse 'Sundhedsdata på tværs – Borgere på 65 år og derover', hvor der er valgt Forebyggelige indlæggelser.

Under borgeroplysninger vælges “Nej” under Plejehjem. Der er både trukket tal for 2023 og 2024.

Under visningsenhed er både trukket tal for Borgere med aktivitet og Borgere med aktivitet pr. 1.000.

Fik du læst?

Jyske og fynske kommuner er bedst til at forebygge, at ældre kommer på sygehuset

Sidst opdateret: 24/06/2025 - 09:15

Temaer: Danmarks bedste kommune på ældreområdet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]