
- Foto: Danmarks Cykleunion
Sønderjysk kommune bliver vært for cykelløb
Udgivet: 11/06/2025
Haderslev Kommune bliver vært for Danmarksmesterskaberne for cykelrytterne i U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Rytterne skal køre over to dage den 30. og 31. august, og kommunen afholder arrangementet i samarbejde med Danmarks Cykleunion. Parterne har tidligere også samarbejdet om blandt andet VM i MTB maraton, Tour of Scandinavia og PostNord Danmark Rundt.
”Jeg glæder mig over, at vi igen kan holde et stort cykelløb i Haderslev. Med afholdelsen at DM får vi mulighed for at vise Haderslev Kommune frem fra sin bedste side for børn og unge og deres forældre fra hele landet. Vi forventer op mod 1000 gæster i og omkring Haderslev den weekend, og jeg håber, at mange af dem får lyst til at komme på besøg igen, når de ikke skal køre cykelløb,” siger Haderslev Kommunes borgmester, Mads Skau (V).
RMN
Sidst opdateret: 11/06/2025 - 11:32












































