- Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Festival må igen flytte efter manglende tilladelser i lokalplan

Udgivet: 11/06/2025

Del artiklen:

Festivalen Musik i Lejet har igen måttet sadle om og finde en ny lokation for årets festival. Festivalleder Andreas Grauengaard fortæller til Ekstra Bladet, at festivalen skal afholdes på Tisvildeleje Camping. Der vil ikke være andre gæster under festivalen, da Tisvildeleje Camping er i salgsproces, lyder det.

Andreas Grauengaard fortæller imidlertid, at der er en partshøring i Gribskov Kommune, da der er syv nærliggende naboer til campingpladsen.

"Så tilladelsen er ikke kommet endeligt endnu, men det forventer vi," siger Andreas Grauengaard til Ekstra Bladet.

I marts blev festivalen rykket til nogle boldbaner og et omkringliggende markområde ved Vejby, som ligger cirka fem kilometer fra Tisvilde. Det skete, efter at Planklagenævnet vurderede, at godkendelsen af en lokalplan ikke var fyldestgørende og derfor skulle behandles igen.

Byrådsmedlemmerne i Gribskov Kommune kan imidlertid ikke nå at genbehandle lokalplanen inden festivalens begyndelse. Derfor var Musik i Lejet, der finder sted fra 17. til 19. juli, nødt til at rykke væk fra stranden i Tisvildeleje, hvor festivalen har været afholdt siden 2009.

/ritzau/

Fik du læst?

Kommunes hastegodkendte lokalplan gik ikke: Festival må rykke

Fik du læst?

Advokater: Whistleblower havde ret - festival manglede tilladelser i årevis

Sidst opdateret: 11/06/2025 - 10:39

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]