Selvom regeringen og KL hæver servicerammen med 3,2 milliarder, savner flere aktører et større fokus på socialområdet i økonomiaftalen.

"Jeg synes, at det er ærgerligt, at der ikke er øremærkede penge til socialområdet, som ville give kommunerne mulighed for rent faktisk at investere i de tidlige og forebyggende indsatser, der gør en forskel for rigtig mange udsatte mennesker," siger socialborgmester i København, Karina Vestergård Madsen, til NB-Social.

Hun havde gerne set, at kommunerne på socialområdet fik mulighed for at øge normeringerne på institutioner og botilbud, samt fik afsat flere penge til aktiviteter, så der blev skabt en mere varieret hverdag for beboerne, der vil give dem en bedre mulighed for at være en del af de sociale fællesskaber.

"Det er indsatser, som ikke er lovpligtige, og derfor desværre ofte de første, som lader livet, når kommunalpolitikere skal fordele pengene mellem velfærdsområderne."

Positivt med løft af servicerammen

Socialborgmesteren glæder sig dog over, at regeringen og KL med økonomiaftalen samlet set tilfører flere penge til velfærdsområderne i kommunerne.

"Der har i alt for mange år manglet penge til at renovere skoler og gøre en ekstra indsats for syge og ældre. Men det bekymrer mig virkelig, at socialområdet igen ikke er eksplicit nævnt i aftalen. Det er som om, at der er en berøringsangst for at omfavne socialområdet, og så vælger man i stedet at lukke øjnene, selvom alle ved, at der er et kæmpe økonomisk efterslæb på det specialiserede socialområde."

Borgmesteren understreger, at selvom socialområdet ikke er nævnt eksplicit i aftalen, vil hun kæmpe for, at der kommer reelle investeringer på socialområdet i København.

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, glæder sig også over serviceløftet.

"Det er en økonomiaftale med rigtig meget godt indhold. Det generelle løft på serviceudgifterne vil i mange kommuner gøre, at man både kan fylde budgethullerne på det specialiserede område og også finde midler til at opfylde reformernes mål, fx ældrereformen og den kommende sundhedsreform. Det er også glædeligt, at der er enighed om, at nu skal reformerne ikke bedømmes på deres første dag. De skal have tid til implementering og at virke," siger han til NB-Social.

Venter på takstloftet

Jakob Bigum Lundberg hæfter sig ved, at regeringen og KL peger på den kommende takstmodel som et afgørende redskab, for at kommunerne kan understøtte en hensigtsmæssig udvikling og et velfungerende marked på botilbudsområdet.

"På det specialiserede område er det vigtigt at bemærke, at KL og regeringen er enige om, at de nødvendige tiltag endnu ikke er på plads for, at kommunerne kan styre udgiftsudviklingen bedre. Nu glæder vi os til at se en takstmodel blive leveret," siger han.

Her er socialborgmester Karina Vestergård Madsen mere utålmodig:

"Der er noget helt galt i, at vi i årevis har ventet på at få et loft for taksterne på botilbudsområdet, herunder også private botilbud. Kommunerne blev lovet en løsning sidste år, hvor det endda var en del af den delaftale for det specialiserede socialområde, som blev indgået mellem regeringen og KL forud for økonomiaftalen for 2025. De blev også enige om en bunke regelforenklinger, som skulle frigive hundredvis af millioner til kommunerne."

Borgmesteren mener, at kommunerne stadig mangler at se hensigterne udmønter sig i konkret lovgivning.

Københavns Kommune står med hurtigt hovedregning til at kunne spare fem til seks millioner kroner på de få anbefalinger, der er gennemført, mens kommunen af egen lomme har betalt 640 millioner kroner.

De penge kunne kommunen ellers have brugt på at få flere unge hjemløse i egen bolig, sikre bedre forhold for brugere af alkohol og stoffer eller sørge for, at sårbare menneske på botilbud får bedre hjælp og støtte.

Positivt med mulighed for videreførelse af botilbudspulje

Regeringen og KL blev med økonomiaftalen enige om, at de ville drøfte muligheden for at videreføre botilbudspuljen for at udvide botilbudskapaciteten ved næste års økonomiforhandlingerne.

Det reagerer Jakob Bigum Lundberg også positivt på.

"Det er positivt, at der er enighed om at se på en videreførelse af botilbudspuljen. Hvis vi skal opnå en bedre kapacitetsstyring af tilbud til de borgere, der har mest behov for omfattende hjælp, så går vejen nødvendigvis også over en forøgelse af det offentlige udbud af botilbud."

Karina Vestergård Madsen mener også, det er positivt, at KL vil forsøge at videreføre botilbudspuljen, som Københavns Kommune også har fået midler fra.

"Men en ny pulje vil så først gælde fra tidligst 2027, hvis midlerne afsættes ved KL’s forhandlinger med regeringen om et år. Det hjælper jo ikke kommunerne med de udfordringer, vi har med botilbudskapaciteten her og nu, og det kan nemt tage 4-5 år at få bygget nye botilbud. Til gengæld er det positivt, at parterne er blevet enige om, at kommunerne nu gerne må bruge flere af vores egne penge på at bygge botilbud.”