Der er afsat i alt 854 millioner kroner i finansloven til, at en del af landets skoler kan få enten gratis eller delvist forældrebetalt skolemad, senest fra den 1. januar 2026 og frem til 2028.

Og interessen for ordningen er stor. Der er 282 folkeskoler og 64 friskoler i 76 kommuner, der har tilmeldt sig. Det er flere, end hvad budgettet rækker til. Derfor skal der nu trækkes lod blandt skolerne.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Ordningen kræver dog tilslutning fra kommunalbestyrelsen i kommunen senest den 31. august, og det er ikke sikkert, at de to skoler i Lejre, der har tilmeldt sig ordningen, kan regne med den.

Borgmesteren i Lejre Kommune, Tina Mandrup (V), vil nemlig ikke være en del af forsøgsordningen, selvom to af skolerne vil. Derfor stemmer hun nej, når det tages op på kommunalbestyrelsen på mandag i næste uge. Hun mener, at ordningen kan få store konsekvenser for kommunens økonomi på sigt.

"Det er jo en kæmpe stor regning i sidste ende. Min frygt er, at den havner hos os i kommunerne. Hvis vi evaluerer det og alle er glade for det, står man som kommunalbestyrelse, og så er der seks andre skoler, man også skal have med på en eller anden ordning," siger hun til NB-Kommune og fortsætter:

"Vi er i gang med en kæmpe omstilling af skolen med kvalitet i undervisningen for flere børn. Det er en vanskelig opgave, der kræver vores fulde fokus de næste mange år. Det løser en skolemadsordning ikke."

Ifølge kommunens beregninger vil skolemaden give en årlig driftsudgift på 31,2 millioner kroner, hvis ordningen skal fortsætte og udbredes til alle kommunens skoler, når forsøget slutter.

Kan man ikke bare droppe skolemadsordningen efter forsøget?

"Men hvorfor skal man så lave forsøget, kan man så spørge. Hvad skal man bruge forsøget til, hvis ikke man er villig til at betale for det, hvis der kommer noget positivt ud af det? Det hjælper jo ikke, hvis man har haft noget, der virker, og så stopper det," svarer Tina Mandrup.

I forsøgsordningen bliver skolerne fordelt på tre forskellige finansieringsmodeller. 70 procent af eleverne får skolemad uden forældrebetaling, 15 procent får skolemad med en forældrebetaling på 15 kroner pr. måltid og de resterende 15 procent med en forældrebetaling på 25 kroner.

Tina Mandrup fortæller, at hun forventer, at afstemningen om forsøgsordningen på kommunalbestyrelsesmødet bliver meget lige.