Der er brug for et opgør med den måde, vi finansierer kommunerne på.

Det mener Carl Andersen, indenrigsordfører for Liberal Alliance efter at kommunernes likviditet endnu en gang har slået rekord og er steget med godt tre milliarder fra 2024 til 2025.

"Det understreger jo bare behovet for, at vi får finansieringsudvalget i gang med sit arbejde, så vi kan få lavet en mere fornuftig finansiering af vores kommunale system. Det giver jo ikke nogen værdi for nogen mennesker overhovedet, at der er en masse af skattekroner, som bare ligger og leger bank ude hos kommunerne," siger han.

Kommuner skal ikke lege bank med skattekroner

Ifølge de nyeste tal om kommunernes likviditet fra Danmarks Statistik er størstedelen af kommunernes likvide aktiver placeret i investeringsforeninger og realkreditobligationer.

Økonomiprofessor på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh anslår, at udgifterne til forvaltningen af værdipapirerne kan op til 500 millioner kroner årligt.

"Jeg synes, at det er generelt et problem, hvis kommunerne har så store kassebeholdninger, at de begynder at lege bank eller investeringsguruer for borgernes penge. Jeg synes, der er noget principielt forkert ved, at skatteborgernes penge går til et aktiekapløb derude," siger Carl Andersen.

Efterspørger vidensgrundlag for kommunernes faktiske behov

Carl Andersen vil have mere fakta på bordet frem mod en reform af udligningsordningen, så beslutninger om kommunernes udgiftsbehov sker på et oplyst grundlag.

"Finansieringsudvalget skal lave en bred analyse, som kommer hele vejen rundt omkring både udligning, tilskud, bloktilskud, skatteopkrævning, hele vejen rundt, og så vil vi gerne, at de skal se på, hvad er prisen egentlig på velfærd? Altså, hvad koster det at levere en tilfredsstillende service?," siger Carl Andersen og fortsætter:

"Når vi ved det, så kan vi sætte os ned og finde ud af, er der steder, hvor der faktisk sker en underfinansiering og steder, hvor man måske har en overfinansiering. Fordi vi har alle sammen en interesse i, at folk får et tilfredsstillende service derude."

Han forstår godt, at både borgere og kommuner er frustrerede over det nuværende system.

"Kommunerne står og råber efter flere penge, men der er masser af penge derude. De skal bare tildeles på en anden måde fra start af. Når man står og siger, at man giver tre milliarder mere til kommunerne, det største velfærdsløft i årtier, hæver man i virkeligheden servicerammen. Det er fint for de kommuner, der i forvejen kunne bruge rammen, men de steder, hvor man ikke har råd, står man med de samme problemer som før. Det er de helt grundlæggende ting, vi skal have gjort op med," siger han.

I 79 kommuner er likviditeten steget. Se tallene på NB-Økonomi, hvor du også hvorfor. Det har Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef hos VIVE, en forklaring på.