
Amerikansk materiel på Esbjerg Havn. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Havn oplever millioner af cyberangreb - særligt når NATO-skibe anløber
Udgivet: 20/05/2025
En million cyberangreb om ugen. Og endnu flere, når amerikanske NATO-skibe anløber havnen. Det er hverdagen på Esbjerg Havn, der er ejet af Esbjerg Kommune og har status som NATO-havn.
De har især mærket en stigning i cyberangreb, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
"Vi ved, det er russerne, og selvom vi selvfølgelig ikke er glade for disse angreb, så ved vi, det er forventeligt på en havn som vores," siger økonomidirektør ved Esbjerg Havn, Flemming Aarhus Pedersen til tvSyd.
Han fortæller også, at havnen i høj grad fungerer analogt, og derfor er der ikke risiko for, at havnen lukker ned som følge af cyberangreb. Men det tager båndbredde, og derfor kan det være med til at sænke arbejdshastigheden.
AØM
Sidst opdateret: 04/07/2025 - 14:31
Temaer: Beredskab













































