Kommunerne har ved gentagne økonomiforhandlinger, også den vi står midt i lige nu, krævet en højere anlægsramme. Der er simpelthen for meget kommunalt bygningsmasse, der står og forfalder.

Kommunernes anlægsramme i 2025-priser har de sidste tre år ligget og balanceret ret stabilt på omkring de 20 mia. kr., men i en rundspørge til kommunerne fra KLs magasin Momentum mener kommunerne, at de kunne have brugt væsentligt flere milliarder kroner.

Langt hovedparten af landets kommunale bygninger blev opført i årene 1950 til 1975-80 – en periode præget af højt byggetempo og stor befolkningstilvækst. Nu står mange af bygningerne over for alvorlige vedligeholdelsesudfordringer.

Ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, er der mange tekniske og sundhedsmæssige grunde til, at byggeri fra netop denne periode kræver særlig opmærksomhed og måske vil det være en idé at indføre en egentlig servicebog for kommunale bygninger.

"Vi ser blandt andet problemer med 'Sick Building Syndrome' – en betegnelse for bygninger med dårligt indeklima, som kan opstå i industrialiserede betonbyggerier fra især 60’erne og 70’erne," siger Liliegreen til NB-Økonomi.

Problemerne skyldes blandt andet flade tage, for meget isolering og fugtskader, der kan føre til skimmelsvamp. Særligt alvorligt er det i bygninger, der bruges til undervisning og sundhedstilbud.

Han peger dog på, at det ikke er bygningernes alder i sig selv, der er problemet, men snarere manglende vedligeholdelse. "Hvis man har passet godt på bygningerne, kan de fortsat være både funktionelle og arkitektonisk interessante. Men mange steder er vedligehold blevet forsømt," siger han.

Anlægsloft spænder ben for rettidig omhu

En del af problemet skal ifølge Curt Liliegreen findes i de politiske rammer. Siden 2013 har kommunernes investeringer været underlagt et anlægsloft, og det har i flere tilfælde tvunget kommuner til at udskyde nødvendige renoveringer.

"Hvis en privat virksomhed vurderer, at en renovering kan betale sig, gennemfører den den. Det er ikke altid en mulighed i kommunerne, fordi de er begrænset af anlægsloftet – uanset hvor rationelt det ellers ville være at gennemføre en forbedring,” siger Liliegreen og fortsætter:

"Det er værd at overveje, om der i dag – i et økonomisk stærkt samfund – bør være undtagelser fra anlægsrammen, når det gælder energiforbedringer eller forebyggende vedligehold. Det er dyrere at lade stå til."

Han foreslår, at man i stedet bør indføre en form for 'servicebog' for kommunale bygninger, hvor man planlægger vedligehold og forbedringer systematisk – på samme måde som man gør med biler. Det ville både give bedre overblik og gøre det muligt at koordinere energirenoveringer og andre forbedringer mere effektivt.