Aabenraa Kommune bryder landstendensen.

Hvor antallet af enkeltsager, der koster over to millioner, er stigende på landsplan, slår det ikke igennem i Aabenraa Kommune. Det skriver NB-Social.

En Komponent-analyse viser, at antallet af enkeltsager, er steget med 15 procent fra 2022 til 2024, hvilket presser udgifterne til det specialiserede socialområde.

Sådan går det dog ikke i Aabenraa Kommune, hvor kommunen både har haft færre særligt dyre enkeltsager, og hvor regnskabstallene viser, at kommunen nogenlunde bruger det samme beløb på de dyre enkeltsager i 2024, som den gjorde i 2020.

I 2020 brugte kommunen 427 millioner, mens tallet var 429 millioner i 2024.

Det er dog ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden, men derimod resultatet af en lang indsats.

Derfor var socialchef Maja Gammelgaard og afdelingschef i Visitation & Understøttelse Bjarne Ipsen inviteret til at holde oplæg om kommunens succes ved en Komponent- og KL-konference om økonomistyring på det specialiserede voksenområde.

"Det er svært at pege på en faktor, der kan forklare vores positive resultater. Men vi har gennem de seneste år arbejdet målrettet med de særligt dyre enkeltsager," siger Maja Gammelgaard til NB-Social.

Maja Gammelgaard og Bjarne Ipsen opsummerende kommunens succes ud fra følgende punkter:

• Prøve nye løsninger
• To procents effektiviseringer
• Nemmest løsning er ikke altid den rigtige
• Etableret nye tilbud

Foruden aktive strategier og specifikke beslutninger er der, når det kommer til dyre enkeltsager, flere faktorer, man ikke har indflydelse på som kommune, men som stadig spiller en stor rolle. Eksempelvis når der sker dødsfald i målgruppen, hvilket gør området billigere. Det har Aabenraa Kommune oplevet i perioden.

Aabenraa Kommune er heller ikke herre over tilgangen af særligt dyre enkeltsager. Kommuner kan gøre meget for at give en god og forebyggende indsats, men man kan ikke forhindre, at nogle enkelte borgere står i en livssituation, hvor behovet for støtte bliver massivt.

Ikke altid bedre med en ekstra mand

Noget af det, de har gjort i Aabenraa Kommune, er at være opmærksom på tre temaer i forhold til borgerne og deres behov.

• De fysiske rammer - matcher botilbudsudbuddet med målgruppen?
• Sikkerheden for det omkringliggende samfund og personalet
• Svingende profitering af pædagogisk indsats

Punktet om den pædagogiske indsats handler om, at kommunen har erfaret, at indsatsen ikke altid bliver bedre ved at øge den pædagogiske støtte.

"Vi plejer at bruge billedet med fire heste. De løber i en eller anden hastighed. Hvis man køber en femte, løber de så hurtigere? Nej, det gør de ikke," siger Maja Gammelgaard.

Hun oplyser, at kommunen har arbejdet meget med ikke at gøre, som den plejer, men derimod turde gå nye veje.

Politisk tydelighed og støtte til forvaltningen

I Aabenraa Kommune er der er samlet udvalg for social- og seniorområdet. Det betyder, at det politiske udvalg har den samlede økonomi.

"Det vil sige, at jeg som myndighedsansvarlig egentlig ikke skal sidde og diskutere, om det her er en paragraf 83 opgave, en 85 opgave, eller om borgerne bor på plejehjem, eller borgerne bor på et botilbud," siger Bjarne Ipsen.

På den måde kan kommunen hele tiden forholde sig til den pædagogiske faglige drøftelse, hvilket giver en stor frihed til sagsbehandlerne.

Samtidig er der i kommunen en politisk tydelighed. Her har politikerne eksempelvis sagt, at forvaltningen skal kunne levere effektiviseringsforslag svarende til to procent af budgettet hvert år.

"Politikerne tager også ansvaret for, hvad er det så, vi ikke leverer," siger Bjarne Ipsen ved præsentationen og fortsætter:

"De har været meget tydelige i, hvad borgerne kan få."

Have tilbud til bredden

For otte år siden lavede Aabenraa Kommune en boligkapacitetsanalyse af kommunen på social- og ældreområdet, herunder hvad der var behov for i fremtiden.

Den viste, at borgerne på kommunens botilbud var blevet ældre og havde skiftet behov fra et pædagogisk behov til et pleje- og omsorgsbehov.

Arbejdet mundede ud i, at kommunen etablerede tilbuddet Lærken, der er en afdeling på et plejehjem, til borgere fra det specialiserede voksenområde. Afdelingen har en højere normering end de øvrige afdelinger på plejehjemmet, da den er 1,5 gang højere.

"Det har i hvert fald gjort noget med at frigjorte nogle pladser ude på det specialiserede voksenområde. Og det har faktisk også givet rigtig god mening rent fagligt," siger Maja Gammelgaard.

Kommunen fik en ny botilbudsstrategi i perioden, hvor politikerne besluttede, at kommunen skulle have botilbud til bredden, men ikke nødvendigvis botilbud med den højeste specialisering. Det skyldes, at volumen er for lille til at kommunen selv kan tilbyde den nødvendige kvalitet.

"Det vil sige, at vi skal have nok kapacitet. Man ønsker ikke, at vi skal være højt specialiseret, men man ønsker, at vi skal have tilbud til bredden," siger Maja Gammelgaard.

Hun fortæller, at en konsekvens af at politikerne vil have så mange af borgerne i egen kommune er, at de prioriterer området. Ligesom at tilbudsviften blev udvidet med nye botilbud.

De sidste fire år har kommunen oplevet et konstant fald i antallet af borgere på botilbud.