Christian Jensby, CEO i Deloitte (tv) og Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka (th).

Christian Jensby, CEO i Deloitte (tv) og Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka (th). - Foto: Esben Zøllner Olesen og Jens Panduro

Fem udfordringer skal løses i dag for at Danmark står lige så stærkt om 25 år

Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne opretholde styrkepositioner om 25 år, konkluderer ny rapport.

Udgivet: 07/05/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

I dag udkommer rapporten "Danmark i 2050 – fodnote eller fyrtårn?"

Heri opstiller revisions- og rådgivningshuset Deloitte og tænketanken Kraka forskellige scenarier for de største udfordringer for Danmarks udvikling.

Udfordringerne gælder produktivitet og konkurrencekraft, fremtidens arbejdsstyrke, det faldende børnetal, de offentlige finanser – særligt i relation til øgede forsvarsudgifter – og klimaforandringer.

”Det stærke udgangspunkt er en konsekvens af tidligere generationers kloge beslutninger. Men verden omkring Danmark er blevet mere uforudsigelig, befolkningssammensætningen ændrer sig, og nye krav kan presse både de offentlige finanser og den grønne omstilling. Derfor er der brug for nye kloge beslutninger. Det, der besluttes i dag, får afgørende betydning for, hvordan Danmark ser ud i 2050,” siger Christian Jensby, CEO i Deloitte, i en pressemeddelelse.

Hver femte ung må uddanne sig til SOSU-hjælper

Der er ingen nemme løsninger på udfordringerne, men rapporten kommer med flere forslag.  

Rapporten konkluderer blandt andet, at et faldende fødselstal kan betyde, at mere end hver femte unge skal tage en SOSU-uddannelse frem mod 2050 for, at der er nok til at yde omsorg til det stadigt voksende antal ældre. Det faldende børnetal kan imidlertid modsvares af gode forhold for udenlandske arbejdstagere og forskere.

Forbliv grønt foregangsland

Når det kommer til klimaet, har Danmark et stærkt udgangspunkt for – og folkelig opbakning til – at bevare positionen som foregangsland. 44 procent mener, at Danmark skal være et grønt foregangsland, mens kun 25 procent er uenige.

Men hvad med USA?

"En af rapportens analyser viser, at Danmark er blandt de mest sårbare lande i verden over for ændringer i efterspørgslen fra USA,” siger udtaler Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka.

Rapporten peger på, at en løsning på et tiltagende isolationistisk USA er at afsøge markeder og samhandelsaftaler andre steder i verden:

”Danmarks åbne økonomi er sårbar over for handelsbarrierer, men vi skal huske, at Danmark ikke står alene i verden. EU’s økonomi er lige så stor som USA’s og har et stort indre marked, veluddannede befolkninger og mange virksomheder i den internationale elite. Lige nu er der momentum for at rykke på innovation og konkurrenceevne her i vores nærregion, og det kan blive en gamechanger,” siger han.

Læs rapporten her

Sidst opdateret: 07/05/2025 - 11:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]