KL har på dagen for foreningens Klima- og Miljøtopmøde offentliggjort den hidtil mest grundige analyse, hvad fremtidens temperaturstigninger og højere vandstand vil betyde for skader fra stormfloder i landets kommuner.

Udgifterne til skader (i nutidskroner) ventes at nå mellem 211 og 282 milliarder kroner over den 100-årige periode, viser DTU's analyse. Undersøgelsen omfatter kun stormfloder langs kysterne - ikke oversvømmelser fra skybrud og stigende grundvandsspejl.

I sin åbningstale bad KL's klima- og miljøudvalgsformand, Johannes Lundsfryd Jensen, salen om at dvæle ved beløbets størrelse, da han påpegede, at udgifterne til stormfloden i oktober 2023 er opgjort til 1,2 milliarder kroner.

Budskabet fra KL forud for økonomiforhandlingerne er, at kommunerne skal have tilskud fra staten og bedre muligheder for at finansiere projekterne.

"Der er brug for meget store og langsigtede investeringer for at beskytte danskerne, vores hjem og vores ejendomme mod klimaforandringerne. Alle redskaber skal i brug. Det kan for eksempel være flere midler i kystpuljen til at hjælpe projekter i gang, og at vi får afsøgt mulighederne for investeringer fra pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Også staten skal bidrage, ikke mindst når det handler om de nationale og kæmpestore klimasikringsprojekter," siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han opfordrer regeringen til at ændre reglerne for kommunernes anlægsloft, så projekter finansieret af eksempelvis staten, borgere eller fonde ikke tæller med i kommunernes anlægsramme.

Lynhurtig handling

Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen (S) efterspurgte blandt andet bedre låneadgang til kystsikringsprojekter. Han understregede, at det arbejde, som kommunerne står over for, er noget, som de skal og bør gå i gang med "lynhurtigt".

“Vi arbejder drønhårdt på det i kommunerne, men de beløb, som vi ser her, siger jo også bare, at kommunerne ikke kan klare det - hverken dem, som vi nu kalder de velstående kommuner eller de fattige kommuner,” siger han på scenen, inden han henledte opmærksomheden på økonomiforhandlingerne med regeringen.

"Det er jo KL, der skal kæmpe nogle af de finansieringsmuligheder igennem - og det bliver spændende til sommer, om der bliver plads til det. Det skal der, hvis vi skal imødegå det, som Kirsten kommer med her,” tilføjer han med henvisning til DTU-professor Kirsten Halsnæs, der forinden havde præsenteret analysens hovedkonklusioner

I arbejdet var det de store forskelle på tværs af kommunerne, der overraskede Kirsten Halsnæs, miljøøkonom og professor ved DTU.

“Vi blev egentlig meget overraskede over, hvor stor forskel der var mellem udgifterne på oversvømmelserne og det, det koster at gøre noget ved det. Vi synes også, at det er interessant, at der er så store forskelle landet rundt,” siger hun.

På kortet herunder kan man se kommunernes stormflodsudgifter frem til 2124 i middelscenariet med en temperaturstigning på cirka tre grader.

Lemvig og Dragør kommuner står med den største udfordring, når man sætter omkostningerne i forhold til skadernes størrelse (se kortet nederst). Syv ud af de ti kommuner, som forventes at få de højeste skader per indbygger, har samtidig en gennemsnitlig disponibel indkomst, som er lavere end medianværdien for alle kommuner.

Analysen sagde ikke noget om, hvor meget det vil koste at forebygge skaderne. Men netop spørgsmålet om investeringernes størrelse blev belyst af DTU i en rapport fra efteråret 2024, og hovedkonklusionen er, at man med samfundsøkonomisk fornuftige investeringer på cirka 60 milliarder kroner langs kysterne vil kunne undgå mange skader.

"Vi bliver fattigere hver eneste gang vi ikke implementerer et klimatilpasningsprojekt, hvor udgifterne til skaderne er større, end hvad det vil koste at forebygge dem," sagde Kirsten Halsnæs, inden forskeren leverede et letforståeligt budskab fra atletikkens verden til den ansvarlige minister for kystsikring:

"Kom til start, Heunicke. Attention, ready, go."