Kommunerne er løbende blevet underlagt et omfattende net af love, bekendtgørelser, direktiver og lokale regler, og det billede er blevet væsentligt mere komplekst de seneste tre år. I en spørgeskemaundersøgelse, hvor 55 kommunaldirektører har deltaget, svarer 80 procent, at mængden af regulering er steget. Heraf oplever næsten hver tredje, at stigningen har været markant. Det er Dansk Erhverv der har stået for rundspørgen.

Fremtiden tegner ikke lysere

Trods politiske ambitioner om afbureaukratisering og forenkling, forventer halvdelen af de deltagende kommunaldirektører, at reguleringsbyrden vil vokse yderligere. Halvdelen af de adspurgte direktører tror, at mængden af regulering vil stige i løbet af de næste tre år, og kun en fjerdedel forventer et fald.

Ifølge Morten Jung, branchedirektør for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv, som NB-Økonomi har talt med, hænger den udvikling dårligt sammen med de aktuelle udfordringer i den offentlige sektor:

“Både den demografiske udvikling og mangel på arbejdskraft stiller større krav til produktiviteten i den offentlige sektor. Og her er det altså et stort problem, at reguleringen både er stigende og bliver mere kompleks. Derfor skal vi tage fat om roden af problemerne og skære ned i unødvendige byrder og bøvl, så virkelysten kan få lidt mere plads,” siger han.

Øget kompleksitet i reguleringen

Samtidig melder hele 62 procent af kommunaldirektørerne, at kompleksiteten af reguleringen er steget lidt, mens 18 procent vurderer, at den er blevet markant mere kompleks. Ingen af de adspurgte mener, at reguleringen er blevet enklere.

Det kommer ikke bag på Dansk Erhvervs Morten Jung:

“De her tal er med til at underbygge noget, vi jo egentlig alle har vidst længe. Nemlig at mængden af regulering har vokset sig enormt stor. 80 procent af kommunerne oplever en stigning i mængden af regulering, og en nylig undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at det samme gælder 87 procent af virksomhederne. Det kalder på, at der skal ryddes op. Det er skidt for både kommunernes og erhvervslivets effektivitet, at de bliver kvalt i bureaukrati. Og det her viser jo bare, at det ikke kun er dansk erhvervsliv, der lider under det – det er også danske kommuner,” siger han.

Ny lovgivning både giver og tager

I perioden 1. november 2023 til 31. december 2024 har SVM-regeringen fremsat 33 love, som ministerierne selv skønner vil skabe flere regler med konsekvenser for kommunerne. Dog har de også fremsat 20 love, der fjerner regler.

Man er ellers i gang med at gøre et hæderligt forsøg på at mindske regelbyrderne. Tilbage i økonomiaftalen for 2025 aftalte KL og regeringen 113 regelforenklinger. Ambitionen var at nedbringe bureaukratiet og spare ressourcer. Men alle forenklingerne er dog ikke sådan lige at forenkle, og en del af dem, blandt andet på socialområdet, er blevet trukket tilbage. Der eksisterer for nuværende ikke nogen evaluering på hvad status er på de 113 forenklinger.

Kommunerne peger på egne muligheder for forenkling

Trods de mange regler fra Folketinget og EU, peger en række kommunaldirektører på, at der også er potentiale for forenkling internt i kommunerne. 53 procent vurderer, at de i nogen grad kan reducere udgifter til administration ved at nedbringe egne interne regler. Yderligere 40 procent vurderer, at dette kan lade sig gøre i mindre grad.

Det tyder på, at kommunerne ser en vis handlemulighed, men at det største pres fortsat kommer udefra – fra nationale og internationale krav, som de ikke selv kan styre.

Socialområdet trækker flest ressourcer

En af de tydeligste konklusioner i analysen er, at socialområdet og beskæftigelsesområdet er de mest ressourcekrævende. Hele 78 procent af kommunaldirektørerne angiver, at disse områder sluger flest administrative kræfter.

Det er ikke overraskende, at netop socialområdet også topper listen over presserende udfordringer. 44 procent af kommunaldirektørerne peger på stigende udgifter til socialområdet som en af de største udfordringer for deres kommune, kun overgået af behovet for at opretholde serviceniveauet inden for de økonomiske rammer.

Ifølge Morten Jung bør både regler og økonomiske strukturer på området gentænkes:

“Socialområdet er en stigende ressourceudfordring i kommunerne. Dem der taber, når ressourceforbruget på administration stiger, er i bund og grund borgerne – for det er jo sådan set her, pengene burde bruges. Derfor bør man både kigge ind i reglerne på området, men også gennemgå økonomien og få et klart overblik over, hvad velfærden egentlig koster. I dag er prisen på velfærd ret utydelig, og det nytter ikke noget i en virkelighed med knappe ressourcer. Jeg håber derfor, politikerne vil kigge på at skabe øget transparens i økonomien, så man kan få et bedre overblik over, hvad det egentlig er, pengene bliver brugt på. Så pengene kan gå til velfærd frem for administration.”