Efter mere end to års ventetid kan ansatte i jobcentre, a-kasser og private leverandører på beskæftigelsesområdet nu endelig forberede sig på, at reformen snart bliver virkelighed.

Alle partier i de igangværende forhandlinger har spillet ud og kender nu den videre tidsplan. Tirsdag mødes de igen, og en aftale kan sandsynligvis lande allerede i næste uge – lige inden påske.

Når forhandlerne samles i aften, udestår et slagsmål om a-kassernes rolle. SF og Dansk Folkeparti (DF) ønsker at give a-kasserne en større rolle. De to partier har tidligere kaldt det et kardinalpunkt i forhandlingerne.

Som NB-Beskæftigelse tidligere har erfaret, tyder meget på, at a-kasserne kan se frem til at få ansvaret for deres ledige medlemmer minimum en måned mere end de nuværende tre måneder. Men står det til SF og DF, skal dagpengemodtagerne først henvende sig hos kommunen efter seks måneders ledighed.

Socialdemokratiet skulle i modsætning til de to øvrige regeringspartier være med på ideen. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har dog forholdt sig afventende indtil nu.

En anden af de tilbageværende knaster handler om udsatte ledige. Særligt hos SF og Radikale Venstre vækker det bekymring, at besparelserne ser ud til at ramme kontanthjælpsmodtagere med det største støttebehov hårdest.

Pres fra fagbevægelsen har fået regeringen til at droppe ekspertgruppens anbefaling om besparelser på uddannelse til dagpengemodtagere. I stedet skal der findes 800 millioner kroner i øvrig vejledning og opkvalificering, mentorstøtte og drift af jobcentrene. Den del har mødt massiv modstand fra både KL, private aktører og forskere.

Kritikken blev italesat på det seneste forhandlingsmøde i torsdags. Her blev der udtryk en vis forståelse for bekymringerne, og ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger, kan der blive blødt op på spørgsmålet.

En mulighed kan være, at det i højere grad bliver lagt ud til kommunerne, hvilke grupper af ledige, de ønsker at tilgodese i indsatsen.

Frisættelse skaber bekymring

Da SVM i sit regeringsgrundlag fremlagde reformtankerne var det en vigtig ingrediens at give kommunerne langt større frihed til at sammensætte hver deres beskæftigelsesindsats. Ledige borgere vil få forskellig behandling alt efter bopæl.

Det kræver mod af Christiansborg-politikerne at blåstemple sådan en forskelsbehandling. Og allerede inden reformen er præsenteret, er de første diskussioner om, hvordan man sikrer en vis ensartethed på tværs af landet begyndt.

Ifølge forlydender ønsker Konservative klare rammer, der giver Folketinget mulighed for at gribe ind, hvis kommunerne f.eks. begynder at tilkende flere førtidspension, eller hvis det bliver sværere for virksomhederne at komme i kontakt med ledige, fordi jobindsatsen spredes ud over flere forvaltninger.

Et lækket notat blotlægger regeringens ønske om et midlertidig krav, der forankrer beskæftigelsesindsatsen i ét politisk udvalg i kommunerne. Det skal sikre et lokalt fokus, så reformen kan blive implementeres bedst muligt på bagkant af efterårets kommunalvalg.

"Forslaget skal ses i sammenhæng med nedlæggelse af jobcentre og frihed i organiseringen," skriver regeringen.

Men kravet har angiveligt mødt modstand i forhandlingerne, fordi det er blevet set som utidig indblanding fra Christiansborg.

Sideløbende med de afsluttende forhandlinger arbejdes der på højtryk i Beskæftigelsesministeriet, der skal færdiggøre lovgrundlaget bag reformen.

Det er langt fra givet, at alle de forhandlende partier ender med at blive en del af reformen. Til gengæld kan en kilde tæt på regeringen godt forestiller sig, at reformen får opbakning fra partier, der lige nu slet ikke er inviteret med til forhandlingerne:

"Jeg tror ikke, det lykkes at få alle partierne med. Der vil nok være et par partier, som i sidste ende ikke vil kunne se sig i aftalen. Omvendt kan jeg sagtens se for mig, at nogle af de partier som ikke sidder med ved bordet nu, vil tilslutte sig aftalen.”

"Ikke alle partier fik buddet om at sidde med, fordi der ville være for mange interesser. Men forliget giver mulighed for at indgå i en række forhandlinger om førtidspension, fleksjob og så videre. Derfor vil det selvsagt give mulighed for indflydelse at indgå i forliget."

Lovforslagene skal efter planen sendes i ekstern høring hen over sommeren, så der er mindst 10 dage før og efter ferien til at komme med høringssvar. De ventes derefter fremsat i november og december med henblik på, at reformen delvist kan træde i kraft fra foråret 2026.