Kommunerne kæmper med merudgiftsreglerne på det specialiserede børnehandicapområdet, hvor det er retlige mangler i 50 procent af sagerne ifølge handicapsagsbarometeret 2024.

Det skriver NB-Social.

Den mest udbredte retlige mangel er manglende sagsoplysning. Derudover er der andre retlige mangler. Det er mangelfuld begrundelse, manglende eller forkert hjemmel, forkert vurdering og manglende partshøring.

Handicapsagsbarometeret for 2024 undersøgte merudgiftsydelsen til børn i servicelovens paragraf 41 - nu barnets lov paragraf 86 - og merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens paragraf 100.

Resultaterne kan ses i to separate rapporter for henholdsvis børne- og voksenområdet.

Ankestyrelsen har gennemgået 385 afslags- og bevillingssager om merudgifter fra alle landets kommuner.

Selvom der er retlige mangler, så konstatere Ankestyrelsen ved flere af sagerne, at kommunerne har foretaget en korrekt vurdering og at de efterlever krav til partshøring.

Også ved sagsbehandlingsreglerne er der korrekte klagevejledninger, ligesom der er helhedsvurderinger i en stor del af sagerne.

Utilstrækkelig sagsoplysning

De føromtalte retlige mangler i 50 procent af de gennemgåede sager havde væsentlig betydning for afgørelsen i 45 procent af de gennemgåede sager. Det omfatter både bevilling- og afslagssager om merudgifter.

I 39 procent af sagerne, mangler der oplysninger med væsentlig betydning for afgørelses resultater.

Alligevel ville 55 procent være blevet stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen. 44 procent ville være blevet hjemvist, mens en afgørelse ville være blevet ændret.

Kommunerne mangler at indhente oplysninger om:

• Udgiftens størrelse
• Hvorvidt der er tale om en merudgift
• Hvorfor udgiften er nødvendig

I omkring en fjerdedel af sagerne efterlever kommunerne ikke kravet til begrundelse af afgørelsen, når der er tale om et afslag.

Det drejer sig især om, at kommunerne ikke i tilstrækkeliggrad beskriver de faktiske forhold, der er tillagt betydning for afgørelsen om afslag. Eller at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse for afslaget.

Halter med sagsbehandlingsfristen

Kommunerne har også flere udfordringer, når det kommer til sagsbehandlingsreglerne.

Det er et krav, at kommunerne skal offentliggøre deres fastsatte sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside og informere borgerne, såfremt de ikke kan overholde dem. Det gælder ikke opfølgningssager.

I 46 procent af sagerne, hvor Ankestyrelsen har kendskab til dato for ansøgning og afgørelse, overholder kommunerne ikke deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister.

Ved omkring halvdelen af sagerne overskrides sagsbehandlingsfristen med mere end 10 uger.

Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehandlingsfristen er på 13 uger.

Det er kun i få tilfælde, at kommunerne oplyser borgerne om en ny frist, hvilket kommunerne ellers er forpligtet til.

Kommunerne klarer sig bedre på voksenhandicapområdet

Sammenligner man med voksenhandicapområdet, klarer kommunerne sig væsentligt bedre. På voksenhandicapområdet overholder kommunerne de retlige krav i ni ud af ti merudgiftssager.

Det får følgende reaktion med på vejen af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S):

"Selv om resultatet på voksenområdet er noget pænere end på børneområdet, er andelen af sager med retlige mangler naturligvis bekymrende og noget, som jeg ser med alvor på," skriver hun til socialudvalget og fortsætter:

"Derfor er det vigtigt dels at få lavet nogle mere enkle og gennemsigtige merudgiftsregler og dels at få højnet kvaliteten af kommunernes sagsbehandling generelt, og begge dele er vi allerede i fuld gang med."

Her henviser hun til aftalen fra den 21. januar, hvor regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale indgik en aftale om en ny model for kompensationsydelsen (det der før her merudgiftsydelsen).

Ministeren forventning er, at den aftale vil have en positiv indvirkning på kommunernes sagsbehandling.