
Forbuddet mod mobiltelefoner og andre skærme skal gælde for indskolingen. - Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Ingen mobiltelefoner i de første skoleår
Udgivet: 13/03/2025
Folkeskoler og fritidsordninger bliver "mobilfri" op til 3. klasse i København. Mobiltelefoner og andre digitale enheder skal ud af de små klasser og fritidsordningerne, medmindre brugen "tjener et pædagogisk formål".
Det besluttede et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune i går, skriver TV2 Kosmopol.
Børne- og Ungdomsudvalget har samtidig besluttet, at alle skoler i kommunen skal udarbejde retningslinjer omkring skærmbrug – også gældende for de ældre skoleelever og ikke bare i indskolingen - på baggrund af forvaltningens indstilling.
Sidst opdateret: 13/03/2025 - 09:24












































