Kommunerne skal til at se sig om efter en ny brevomdeler til de i alt 271.397 borgere, der er fritaget for digital post og stadig skal have tilsendt fysiske breve. Der er typisk tale om opkrævninger, besked om plejehjemsplads, besked fra kirkegårdskontor, huslejeændringer og vielsesattester.

Det er især borgere over 55 år, der er fritaget, og der er flere kvinder end mænd, der er fritaget. Gruppen, der er fritaget for digital post, udgør 5,4 procent. I alt 4.785.673 personer (94,6 procent) med bopæl i Danmark modtager digital post, viser en opgørelse fra 4. kvartal 2024 af Digitaliseringsstyrelsen.

I dag har PostNord meddelt, at man nedlægger brevomdelingen, da den ikke længere er rentabel. Der er meget få fysiske breve tilbage, fordi flertallet af danskere er blevet digitale. Derfor skal kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder se sig om efter andre leverandører af brevomdeling.

Frit marked for postomdeling

Siden januar sidste år har det stået myndigheder frit for at vælge alternativer til PostNord. En politisk aftale i 2024 fjernede en befordringspligt, der gennem mange år er blevet tildelt PostNord. Dermed er der ikke længere en postvirksomhed, der er forpligtet til at tilbyde landsdækkende uddeling af breve, pakker og dagblade. I stedet er markedet sat fri.

Transportminister Thomas Danielsen (V), som Postloven sorterer under, er der ikke grund til at være bekymret for brevomdelingen.

"Der er et frit marked for både breve og pakker. Derfor kan man også fremadrettet efter PostNords beslutning om ikke længere at drive en brevdivision sende både breve og pakker. Man kan altså stadig sende og modtage breve i alle dele af landet", skriver Thomas Danielsen i en kommentar til Ritzau.

PostNord afvikler brevomdelingen med udgangen af året og vil fortsat omdele pakker. PostNord er ejet af den danske og svenske stat. Svenskerne ejer 60 procent, mens Danmark ejer de resterende 40 procent.