I 2022 lå antallet af fattige børn i København på 4.800. Det tal er steget til 5.100 i 2023.

Det har Københavns Kommunes socialforvaltning meldt ud onsdag morgen i en pressemeddelelse.

I Københavns Kommune mener borgmestrene, at Christiansborg skal tage et større ansvar for børnefattigdom og mistrivsel. Det skal der tages højde for i de kommende økonomiforhandlinger, lyder det fra socialborgmesteren i København. Oven i fattigdom blandt børn står kommunerne nemlig også med hele mistrivselsdagsordenen. Tirsdag udkom regeringens Trivselskommission med deres anbefalinger, men SVM-regeringen har endnu ikke taget fuldt ud stilling til, hvad der skal gøres på børneområdet for at forbedre trivslen.

”I går kom Trivselskommissionen så med sine længe ventede anbefalinger, som blandt andet går på vigtigheden af tidlige og rettidige indsatser i arbejdet med børn og unge. Det handler om for eksempel tidlig opsporing og flere lettilgængelige pædagogiske og socialfaglige behandlingstilbud. Det er gode råd og anbefalinger, men hvis der ikke følger penge med, så bliver det aldrig til mere end ord på et papir," udtaler Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) og tilføjer:

"Hvis regeringen vil følge Trivselskommissionens anbefalinger, så skal det også afspejle sig i regeringens kommende økonomiaftale med KL. Vi gør rigtig meget i kommunerne allerede for at gribe fattige familier, men det er og bliver symptombehandling. For de beslutninger, som for alvor kan sikre alle borgere et rimeligt eksistensgrundlag og muligheder, skal træffes på Christiansborg.”

Børn skal ikke vokse op i fattigdom

Borgmestrene slår fast, at børn ikke skal vokse op i fattigdom.

"Ingen børn i København bør vokse op i fattigdom. Det er vi simpelthen for rigt et samfund til. Derfor skal vi fortsætte med at have et stærkt fokus på tidlige indsatser på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune ved at tænke hele vejen rundt om familierne, så de voksne for eksempel får støtte og vejledning til job, mens vi kan hjælpe børnene ind i fællesskaber efter skoletid," udtaler overborgmester Lars Weiss (S) i pressemeddelelsen.

Tallene er væsentlige at holde øje med, fordi vi står midt i en højkonjunktur med høj beskæftigelse og god økonomi. Alligevel vokser antallet af børn, der lever i fattigdom.

"Opgørelsen viser også, at hvert sjette af de fattige børn har været fattig i mere end tre år. Det er bekymrende, når forskning viser, at bare ét år i fattigdom kan have livsforandrende konsekvenser for et barn," skriver Københavns Kommune.

Ligesom overborgmesteren mener Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) heller ikke, at børn skal vokse op i fattigdom i København. Han tilføjer dog, at kommunen allerede har forskellige tiltag, der skal hjælpe de børn, der ikke er lige så godt stillet som i resten af kommunen.

”Som børne- og ungdomsborgmester ved jeg, hvor meget det påvirker børnelivet og skolegangen, hvis økonomien spænder ben for, at et barn kan deltage i for eksempel sociale sammenhænge efter skoletid. Ingen børn eller forældre skal sidde med ondt i maven og føle sig utilstrækkelige, fordi økonomien er presset. Heldigvis har vi allerede i dag tilskudsordninger, som hjælper de familier, der har et ekstra behov. På den måde sikrer vi, at København fungerer bedre i hverdagen for de børnefamilier, der har økonomiske udfordringer.”