Selv om flere kommuner allerede har eller er i færd med at indføre faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen, er der ingen garanti for, at borgerne slipper for en høj udskiftning af medarbejdere.

En ny undersøgelse af faste teams i tre kommuner fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) viser nemlig, at de ældre stadig oplever en mangel på kontinuitet og sammenhæng i plejen trods faste teams. Præcis som før tiltaget.

Faste teams er ikke påkrævet i ældreloven. Men regeringen og aftalepartierne bag ældrereformen har afsat 376,1 millioner kroner til at udbrede dem. Målet med faste teams er at give de ældre en oplevelse af større stabilitet i hverdagen, men i praksis er det svært at gennemføre, ifølge Vives undersøgelse.

”Flere borgere oplever brud på tværgående sammenhæng og at skulle være bindeled på tværs af vagtlag, fagligheder og på tværs af udfører og myndighed,” forklarer Rikke Aarhus, chefanalytiker i Vive, som står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Det betyder, at de ældre stadig skal forholde sig til nye ansigter og forklare deres behov igen og igen - trods målsætningen om færre medarbejdere hos den enkelte borger.

Undersøgelsen bygger på observationsbesøg og interviews med borgere og pårørende i tre kommuner og giver indblik i, hvordan de oplever implementeringen af faste teams.

Usikkerhed og utryghed

Et godt og gensidigt kendskab mellem borgeren, de pårørende og ældreplejens medarbejdere er ifølge hovedresultaterne afgørende for oplevelsen af tryghed og sammenhæng i plejen. Når borgerne kender deres hjælpere, bliver det lettere og mindre indgribende at modtage hjælp, og medarbejderne får bedre mulighed for at opdage ændringer i borgerens tilstand og reagere i tide.

For mange ældre og deres samboende pårørende er hjemmeplejens besøg desuden en vigtig social kontakt, og en tæt relation til medarbejderne giver ekstra værdi i hverdagen. Overordnet oplever borgere og pårørende, at faste teams gør en positiv forskel, når kommunerne lykkes med en etablering af organisationsformen i ældreplejen.

Men ifølge undersøgelsen oplever flere borgere altså kun i perioder, at det er de samme medarbejdere, der kommer i deres hjem. Sygemeldinger, ferieafvikling og uhensigtsmæssig vagtplanlægning betyder, at skiftende ansigter stadig er en realitet.

Selv om der generelt er forståelse for de praktiske udfordringer, skaber den høje medarbejderudskiftning frustration, usikkerhed og utryghed blandt borgerne.

Ifølge Rikke Aarhus kan kommunerne gøre mere for at sikre kontinuitet i ældreplejen, når det kommer til ferie og fravær. Det handler om at have en klar praksis for, hvordan fravær håndteres i de enkelte teams, forklarer hun til NB-Ældre:

"Alle ved, at medarbejdere skal have deres ferie, nogle skal på uddannelse og kursus, og man kan blive syg. Spørgsmålet er, hvordan man løser den problemstilling. Skal man tage en tilfældig medarbejder og sende vedkommende ud til tilfældige borgere, eller skal man have en struktur, hvor teamet benytter faste vikarer?" siger Rikke Aarhus.

Også vagtplanlægningen har stor betydning. Ifølge undersøgelsen lykkes det ikke altid at sikre, at faste medarbejdere kommer ud til borgerne – ikke kun på grund af fravær, men muligvis også fordi kontinuitet ikke prioriteres højt nok.

"Det handler om, hvordan man prioriterer, og hvilke muligheder kommunerne har for at sikre, at det er de faste medarbejdere, der kommer ud. Det ser vi i undersøgelsen, at det ikke altid lykkes," siger hun.

Fokus på borgere

Undersøgelsen peger på fire faktorer, der er afgørende for borgernes oplevelse af ældreplejen: gensidigt kendskab, tværgående sammenhæng, medbestemmelse og pårørendesamarbejde. Det kan medvirke til at holde fokus på, hvad der skaber en god ældrepleje for borgerne, forklarer Rikke Aarhus.

"Man gør det allerede i dag, men der kan være en tendens til at fokusere mere på medarbejderne og de organisatoriske perspektiver. Det er også super vigtigt, men vi skal sikre, at det flugter med borgernes og de pårørendes perspektiver," siger hun.

Undersøgelsen peger også på, at borgere og pårørende oplever begrænset medbestemmelse, blandt andet på grund af organisatoriske rammer. Når de derimod får mulighed for at have indflydelse, oplever de i højere grad, at ældreplejen imødekommer deres behov.

"Det er egentlig selvbestemmelse, som borgeren har ret til, og som der henvises til i reformer og politikker. Men undersøgelsen viser, at der reelt kun er tale om medbestemmelse, medmindre vi forbliver på niveauet om at sige ja eller nej til at modtage en ydelse," siger Rikke Aarhus i pressemeddelelsen.