I kampen mod bureaukrati og papirarbejde har en række kommuner tilpasset dokumentationen i ældreplejen, så den nu er mere meningsfuld for medarbejderne. Det har samtidig frigivet tid til det, der virkelig tæller: omsorg.

Det viser en ny rapport 'Meningsfuld dokumentation i ældreplejen', som er udarbejdet af Rambøll Management Consulting og bygger på ni kommunernes arbejde med at dokumentere mere meningsfuldt og med at øge kvaliteten af dokumentationen. Rapporten er bestilt af Videncenter for ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.

"Undersøgelsen peger på, hvordan det kan gøres på en meningsfuld måde og som en integreret del af hverdagen”, lyder det fra Mads Biering la Cour, chef i Sundhedsstyrelsens enhed for ældre og demens, i en pressemeddelelse.

Som en del af ældrereformen har regeringen nedsat et partnerskab for bedre og mindre dokumentation i ældreplejen. Det skal blandt andet finde ud af, hvilke krav der kan fjernes. Men allerede nu kan kommunerne begynde at bruge rapportens anbefalinger og arbejde på at forenkle dokumentationen i deres egen ældrepleje.

Undersøgelsen viser, at forenklede arbejdsgange for dokumentation bidrager til mere tid til den nære pleje og omsorg, bedre muligheder for tværfaglige drøftelser og en dokumentationspraksis, der i højere grad sker i samarbejde med borgerne.

Flere kommuner har haft succes med at rydde op i dobbeltdokumentation og reducere overflødige registreringer. Sønderborg Kommune er et godt eksempel på, hvordan man kan rydde op i arbejdsgange og dokumentationskrav, der opfattes som meningsløse.

Ved en gennemgang af dokumentationen blev der fundet 92 papirskemaer i brug på plejehjem samt i hjemme- og sygeplejen. I dag er 74 af dem blevet fjernet, og de resterende er integreret i den elektroniske omsorgsjournal.

Arbejdet blev gennemført gennem en grundig kortlægning og tæt medarbejderinddragelse, hvor et centralt spørgsmål var: ”Hvor lidt dokumentation kan vi nøjes med?”.

Københavns Kommune har også arbejdet på at gøre dokumentationen lettere og mere relevant for medarbejderne. Et forsøgsplejehjem fik frihed til at afprøve nye måder at dokumentere på. I stedet for at registrere borgernes funktionsevne med faste skemaer kunne medarbejderne skrive fritekst om borgernes motivation og behov.

Det gjorde - ifølge rapporten - dokumentationen mere tilpasset hverdagen og gav bedre mening for både medarbejdere og borgere.

Læring til andre kommuner

Rapporten fremhæver flere konkrete erfaringer, som andre kommuner kan bruge:

• Involvering af medarbejderne er afgørende. Kommuner, der inddrager medarbejderne i beslutninger om dokumentation, opnår bedre resultater. I Sønderborg Kommune vurderer SOSU-personale og ledere sammen, hvad der skal bevares, og hvad der kan fjernes.
• Digitale løsninger gør dokumentation nemmere. Holbæk Kommune har indført digitale interfaceskærme på plejehjem, så medarbejdere hurtigt kan få et overblik over borgernes behov uden at bladre gennem lange journaler. Det forbedrer samarbejdet og kvaliteten af plejen.
• Bedre tværfaglig dialog giver mere brugbar dokumentation. I Roskilde Kommune har man afprøvet et nyt tilsynskoncept, hvor dokumentationen drøftes gennem læringsdialoger i stedet for kontroltilsyn. Det skaber en fælles forståelse af, hvordan dokumentationen bedst kan understøtte plejen.

Rapporten henvender sig til alle på ældreområdet med interesse for dokumentation, men den er især målrettet lokale beslutningstagere, kvalitets- og udviklingskonsulenter samt ledere i kommunerne.