Når politikerne fremover mødes til møder, så bliver det uden musik.

Når politikerne fremover mødes til møder, så bliver det uden musik. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Farvel til aviser og musik: Helsingørs byråd sparer på sig selv

Politikerne har besluttet at spare på en række omkostninger, så man opnår en besparelse på 144.000 kroner, uden at der er besparelser på borgerrettede aktiviteter.

Udgivet: 04/02/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Byrådet i Helsingør Kommune har med et bredt flertal besluttet at spare 144.000 kroner på egne udgifter. Det fremgår af et referat fra byrådsmødet. Derfor skal det nu være slut med julegave i byrådet, e-avis og musik til byrådsmøder.

Forslaget var beskrevet således, at der tages mest muligt hensyn til borgerrettede aktiviteter såsom velkomstmøder til nye borgere og flagdag, og at besparelserne holdes til politikerne selv. Oven i det laver man også en rammebesparelse på byrådets konto på 35.000.

Det samlede budget for byrådet løber op på ca. 9,2 millioner kroner inklusiv vederlag, studieture og tjenestekørsel og forplejning.

Herunder er der samlet set udgifter for 200.000 kroner på abonnementer, men med denne besparelse på adgang til lokalmediers e-aviser kan der spares 85.000 kroner.

Hele forslaget om besparelser blev først stemt igennem med syv, der var for, hvor kun Thomas Horn (S) stemte imod, og Knud Mogensen (R) og Malthe Jacobsen (EL) undlod at stemme i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Efterfølgende foreslog Socialdemokraterne i byrådet, at man bevarede adgangen til lokalaviserne og fandt pengene et andet sted.

Dog blev det forkastet, og besparelsen blev stemt igennem.

Sidst opdateret: 04/02/2025 - 11:04

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]