Samtlige af de undersøgte kommuner levede ikke op til reglerne om markedspriser.

Samtlige af de undersøgte kommuner levede ikke op til reglerne om markedspriser. - Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Ingen undersøgte kommuner levede op til regler om håndtering af erhvervsaffald

Forsyningstilsynet har undersøgt en række kommuner, hvor det viser sig, at de har udfordringer med at leve op til regler om opkrævning af markedspriser ved håndtering af erhvervsaffald.

Udgivet: 03/02/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Første tilsyn fra Forsyningstilsynet efter at nye regler er trådt i kraft viser, at det er svært for kommunerne at efterleve dem.

15 ud af 15 undersøgte kommuner havde udfordringer med at efterleve de nye regler om opkrævning af markedspriser for indsamling af nogle typer erhvervsaffald, lyder det fra Forsyningstilsynet, som netop har afsluttet et tilsyn på området.

"Det er første gang, at vi har ført tilsyn med de nye regler, der bl.a. skal sikre, at indsamling af små mængder husholdningslignende affald fra for eksempel en lokal frisør skal ske til markedspriser. Med overtrædelser hos 15 ud af 15 kommuner må vi konstatere, at det generelt kniber med efterlevelsen," siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, i en pressemeddelelse.  

Fakta

De 15 undersøgte kommuner

Forsyningstilsynet har inden for de seneste måneder udført tilsyn med disse 15 kommuner, der enten ikke opfylder kravene til prissætningen for indsamling af erhvervsaffald eller ikke i tilfredsstillende grad har udarbejdet særskilte regnskaber:

Middelfart, Ballerup, Horsens, Faxe, Billund, Halsnæs, Mariagerfjord, Rødovre, Egedal, Kalundborg, Frederikssund, Odense, Aabenraa, Herlev og Ikast-Brande.

Kommunerne skal prismatche

Siden 2023 har det været muligt for kommunerne at tilbyde virksomheder at indsamle husholdningslignende affald og forbrændingsegnet affald, hvilket er en undtagelse for resten af erhvervsaffaldet, som bliver håndteret af private aktører.

Kravet til den kommunale indsamling af de pågældende typer affald er dog, at gebyret skal svare til de markedspriser, som en privat aktør i princippet ville kunne varetage opgaven for. 

"Kommunernes manglende efterlevelse afspejler i et vist omfang, at der er tale om både nye og forholdsvis komplicerede regler. Så udover at følge op på vores afgørelser kommer vi også til at intensivere vores vejledningsindsats," siger Carsten Smidt.

Forsyningstilsynets vil lave en forbedret vejledning på området og afholde en virtuel workshop for branchen. Forsyningstilsynet kommer også til at fortsætte tilsynsindsatsen i 2025.

Find Forsyningstilsynets afgørelser her

Find Forsyningstilsynet vejledning om reglerne her

Sidst opdateret: 18/03/2025 - 12:16

Emner: Affald

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]