Den 10. fraktion i indsamlingen af affald i kommunerne blev sat i værk denne sommer, og det er en del af hele udrulningen af de mange nye fraktioner, som blev sat i gang i sommeren 2022.

Ifølge et EU-direktiv skal alle lande fra og med 2025 indsamle brugte tekstiler.

Men ifølge den grønne tænketank Concito bliver der ingen eller kun få besparelser på klimabelastnings-kontoen ved at indsamle det brugte tøj og andre tekstiler, som tidligere endte i almindeligt restaffald eller kørt på genbrugsstationen.

"Klimagevinsten er ikke til stede. Grunden er, at tekstilerne som oftest er af for ringe kvalitet til at blive genbrugt. Og så ender det som før alligevel til afbrænding, eller det bliver fragtet til udviklingslande, der kun kan bruge en marginal del af tekstilerne," siger Mikael Bellers Madsen, der er adfærdsanalytiker ved Concito, og fortsætter:.

"Under 1 procent bruges til nyt tøj og kun i omegnen af 10 procent bruges til for eksempel isolering, bilsæder eller lignende. Resten bliver brændt eller ender i udviklingslande og smidt ud der."

Forbrugerne køber tøj uden kvalitet

Han mener, at det store problem er, at vi køber alt for megen beklædning i dårlig kvalitet - så dårlig, at det meget ofte ikke kan genbruges til anden produktion, efter det er blevet behandlet af en specialiseret virksomhed, hvor de forskellige fibre kan adskilles via robot-teknologi.

Mikael Bellers Madsen er i det hele taget ikke imponeret over udviklingen, når det handler om forbruget af tøj og tekstiler. Det altafgørende er, at danskerne køber alt for meget tøj, som ikke bliver brugt. Ifølge ham er det forbruget, der skal ned og kvaliteten af tøjet op, før det begynder at kunne blive en gevinst at indsamle det brugte.

Beregninger viser, at 91 procent af brugt tøj leveres til genbrugsbutikkerne, men at kun 14 procent køber tøj her. Og en anden beregning viser, at hvor danskerne i 2000 brugte 92 kroner på reparationer af tøj, så bruger vi kun 16 kroner i dag.

"Analyser viser, at danskerne samtidig bruger 12.700 kroner på nyt tøj hvert år," siger Mikael Bellers Madsen til NB-Kommune.

Kritik af at køre tekstilaffald til Sverige

Flere kommuner kører deres indsamlede tekstilaffald til Sverige, men ud over at være en CO2-belastning med den hyppige fragt, så mener Mikael Bellers Madsen ikke, at der her er bedre muligheder for at genanvende hverken tøj eller tekstiler.

I stedet mener Mikael Bellers Madsen, at EU burde lægge et større pres i retning mod virksomhederne selv i forhold til en bedre håndtering fremadrettet:

"Hvis producenterne selv får ansvaret for at bekoste indsamling og bortskaffelse af tekstiler, kunne man jo håbe på, at det vil motivere dem til at at producere mere genbrugsvenligt tøj, der så vil skabe et meget bedre marked for genanvendelse. Det vil nok tage nogle år. Men som sagt presser EU på for en mere bæredygtig tøjproduktion, og det bør Danmark også selv gøre, ligesom man har gjort i for eksempel i Frankrig og Østrig, hvor der er indført større producentansvar og tilskud til reparationer," siger Mikael Bellers Madsen til NB-Kommune.