Hvis ikke centrale elementer af udligningssystemet justeres eller laves helt om, så tyder det på, at specielt universitetsbyerne i fremtiden kan øge deres nuværende milliardstore udligningsgevinst. Det vil endda ske hurtigere end prognoserne har forudset.

Det viser en ny beregning fra NB-Økonomi.

I det nuværende udligningssystem overkompenseres gruppen af borgere i den studie- og arbejdsdygtige alder i sådan en grad, at de store universitetsbyer hvert år vinder et stort beløb i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov. Omvendt, så taber de kommuner, hvor andelen af børn og de alder ældste borgere stiger. Du kan læse mere om mekanismen i artiklen her:

Flere 'billigere' borgere i hovedstaden

Årsagen til, at gevinsten for de store byer vil vokse er helt simpelt udviklingen i kommunernes alderssammensætning. Det har længe været en kendsgerning, at særligt de store byer i høj grad har tiltrukket flere borgere i den arbejdsdygtige alder. Borgere, der i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, koster langt mere end børn og de ældste over 85 år.

Men på trods af, at Danmarks Statistik har justeret deres befolkningsprognoser således, at der fremover forventes flere ældre, så viser de faktiske tal, at udviklingen alligevel er ved at løbe fra prognosen. Kortet herunder viser forskellen mellem prognoserne fra Meddelelse om Tilskud og Udligning 2025, og de faktiske folketal fra december 2024, der for nu er det tætteste vi har på et reelt folketal for januar 2025. MTU'en udkom i sommeren 2024 , så forudsigelserne strækker sig altså kun et lille halvt år ud i fremtiden, men alligevel har der altså været en større vækst i andelen af 17-84-årige i og omkring de store byer, end i mange andre af kommunerne.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det er ganske vidst kun tale om halve, og i enkelte tilfælde hele procenter, i forskellen mellem prognosen og de seneste tal, men det understreger alligevel at den nuværende udvikling er skæve, og sandsynligvis større end prognoserne lige nu anerkender.

Både Aarhus, Odense, København og kommunerne omkring hovedstaden har oplevet en større vækst i de økonomisk gavnlige aldersgrupper. Omvendt, så er udviklingen mindre i de primært yder-, land- og ø-kommuner, hvor andelen af de helt dyre borgere over 85, i forvejen er høj.