Da mistænkts navn florerede, blev politikeren Philip Westh Weirup (K) fejlagtigt forvekslet med ham.

Da mistænkts navn florerede, blev politikeren Philip Westh Weirup (K) fejlagtigt forvekslet med ham. - Foto: Det Konservative Folkeparti, Slagelse Kommune

Blev forvekslet med morder - nu foreslår lokalpolitiker straks-navneforbud

Udgivet: 20/01/2025

Del artiklen:

Phillip Westh Weirup (K), byrådsmedlem i Slagelse Kommune, har stillet et borgerforsalg om, at politiet skal kunne lave et straks-navneforbud. Det sker efter, at han er blevet forvekslet med den nu livstidsdømte morder i Emilie Meng-sagen, Philip Patrick Westh, skriver TV2 Øst.

De har næsten samme alder, navn og de bor i samme kommune, og i de tyve timer, der gik fra anholdelse af den nu dømte morder til navneforbuddet trådte i kraft, nåede navnet at florere på de sociale medier. For K-byrådsmedlemmet, der ikke var i politiets søgelys, fik det den betydning, at han blev udsat for mistænkeliggørelse og hadbeskeder.

"Et straks-navneforbud ville også kunne beskytte alle dem, der er familiemedlemmer til en, der bliver anholdt, eller alle dem, der er Facebookvenner med en, der bliver anholdt, eller folk der bliver uskyldigt anholdt," siger Phillip Westh Weirup til lokalmediet.

Borgerforslaget udløber om to dage og har i skrivende stund fået 3.581 underskrifter. Det skal have 50.000 for at blive taget op i Folketinget.

Sidst opdateret: 20/01/2025 - 11:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]