
Mads Sørensen, Søren Laulund og Steen Holm Iversen er blevet politianmeldt. - Foto: Befunky: RED STAR / Varde Kommune
Kendt vagthund politianmelder toppolitikere i Varde
Udgivet: 16/01/2025
Et nyt kapitel er åbnet i den såkaldte Vederlagssag i Varde Kommune, hvor borgmester Mads Sørensen (V), 1. viceborgmester Søren Laulund (S) og 2. viceborgmester Steen Holm Iversen (K) nu må se sig politianmeldt af en utilfreds borger, skriver JydskeVestkysten.
Det er Tommy Søndergaard, der er kendt for at kigge magthaverne efter i sømmene, der 2. juledag anmeldte borgmesteren og viceborgmestrene til politiet. Det skyldes, at han utilfreds med at man vil vente på Ankestyrelsens vurdering af sagen før man handler, til trods for at både forvaltning og politikere er enige om det er i strid med loven.
Vederlagssagen tog sin begyndelse, da det kom frem at Mads Sørensen havde ladet Steen Holm Iversen vikariere for ham i sommerferien, hvilket udløste et vederlag på 76.000 kroner. Betalingen skulle gøre op for, at 2. viceborgmesteren ikke får løn for sit arbejde som formand for byfornyelsesgrupperne Havers og Blåvand.
Siden kom det frem, at Varde Kommune gennem flere år har haft en ulovlig praksis for udbetaling af vederlag til vikarer.
Politianmeldelsen afventer en juridisk vurdering fra anklagemyndigheden.
Sidst opdateret: 16/01/2025 - 13:23












































