Andelen af aktivitetsparate ydelsesmodtagere med løntimer, altså få timers arbejde, er steget markant de seneste fem år.

En analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) undersøger, hvordan det går med at få aktivitetsparate ydelsesmodtagere i løntimer, og siden 2020 er modtagere af løntimer i gruppen steget fra 6 til 10 procent.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Selvom fremgangen er fladet ud i de senere år, er det fortsat langt de fleste kommuner, som lykkes med at hjælpe flere i løntimer, viser analysen.

71 kommuner har således formået at hjælpe flere aktivitetsparate ydelsesmodtagere i løntimer mellem fra 2023 til 2024.

Blandt de 15 kommuner, som har taget det største spring i andelen af aktivitetsparate ydelsesmodtagere i perioden, er der sket en fremgang fra 9,5 procent til over 12 procent.

De kommuner, der har haft den største udvikling har flyttet sig med mere end 3 procentpoint. Det gælder for Vesthimmerland, Ringkøbing-Skjern, Albertslund og Bornholm.

I Vesthimmerlands Kommune er andelen med løntimer steget fra 8,5 til 12,3 procent i perioden. Udviklingen overrasker ikke Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune.

"Vi har gennem mange år haft tæt kontakt til både offentlige og private virksomheder i Vesthimmerland, og det er primært dem, vi bruger i aktiveringen af vores ledige. Det gælder både dem, der er tæt på arbejdsmarkedet, og dem, der er længere væk," siger hun.

Kommunen har længe haft et særligt fokus på at ændre tankegangen omkring lønnede timer – både blandt de ansatte på Jobcenter Vesthimmerland og ude i virksomhederne.

"Selv få lønnede timer har stor effekt for borgerne. Det har dog taget tid at ændre tankegangen i vores tilgang til aktivering. De nye tal bekræfter, at vi er på rette vej," siger Lone Lollesgaard.

Mangel på arbejdskraft har skabt et mere rummeligt arbejdsmarked

På Bornholm er udviklingen et resultat af et længerevarende fokus, fortæller arbejdsmarkedschef Allan Westh.

Ø-kommunen er præget af store sæsonudsving på baggrund af sommerens besøgende.

"Vi har udnyttet den særlige mulighed til at få flere, som ellers er længere væk fra arbejdsmarkedet, i løntimer. Hvis man først får en fod indenfor døren, er sandsynligheden for beskæftigelse senere i livet langt større. Vi har tydeligt set, hvordan blot få ordinære timer i den grad har skabt motivation blandt unge mennesker," siger Allan Westh.

"Derudover skaber den aktuelle mangel på arbejdskraft et mere rummeligt arbejdsmarked," mener han.

Allan Westh glæder sig over, at der er kommet større fokus på, hvordan det ikke kun gavner den enkelte. Børn, der er vokset op med forældre uden arbejde, har selv en større risiko for at ende uden job. 

"Hvis forældrene blot har få timers arbejde om ugen, øger det børnenes chancer for at tage en uddannelse eller selv få ordinære løntimer senere i livet."

"Det har vi ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på tidligere. Fremover vil vi i højere grad undersøge, hvordan vi kan skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet for flere førtidspensionister. Det er en af de ting, vi har skrevet på ønskesedlen for 2025," siger Allan Westh.

Færre aktivitetsparate ydelsesmodtagere på landsplan

Stigningen i andelen med løntimer på tværs af landets kommuner er sket samtidig med, at det samlede antal aktivitetsparate ydelsesmodtagere er faldet. 

Siden 2017 har der været et stabilt fald i antallet af aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Fra 1. kvartal 2017 til 2. kvartal 2024 er antallet reduceret med over 34.000 personer. Kommunerne har dermed formået både at hjælpe flere i kontanthjælpsgruppen videre og at få flere i løntimer.